Kors, hvor bliver jeg......

Ja, i går skrev jeg jo i min blog, at man skal bruge demokratiske midler, når man vil protestere - og det hører KORS-opsætningen i Hedensted selvklart ind under, men pyh, hvor fik jeg dog en dårlig smag i munden, da jeg så et TV-klip med et interview af en ung pige udtale sig om abort. Hun var vel næppe mere end 16-18 år og ligeså var de andre unge i baggrunden. Hun udtalte sig med den store selvsikkerhed og ekspertise, som kun unge mennesker med meget lidt erfaring, kan. Totalt unuanceret over for bevæggrunde til at få en abort. Selv har jeg gudskelov aldrig selv været i den situation, hvor jeg skulle vælge mellem liv og død.