Må man kysse en ged

Tarteletkoden er knækket........

Mon ikke "Boller i karry" og tarteletter med høns i asparges er alle børns livret. Det var i hvert tilfælde mine, da jeg var lille, og det er også mine børnebørns livretter.

Som mormor vil jeg gå rigtig langt, for at gøre dem glade, og at lave en spandfuld tarteletfyld er jo nemt. Derfor er det efterhånden blevet en hel tradition, at når vi sammen skal til Langeland i sommerhus, så skal vi på ankomstdagen også have tarteletter efter den lange køretur.

Men børn er jo børn og en hvis kræsenhed foreligger - også i vores familie, så selv om "Høns i asparges" er et HIT, kunne jeg for deres skyld meget gerne udelukke aspargeserne!!!! Men det ville jeg nu personligt være ualmindeligt ked af at gøre, så derfor foregår der altid ualmindeligt meget "fiskeri" omkring fyldningen af de populære tarteletter. Det kan godt irritere mig lidt. På den anden side gider jeg jo heller ikke selv spise østers, regnorm og gule ærter, så derfor har jeg til en vis grænse respekt for, at der ER nogle ting, som man ikke nødvendigvis fylde i sit legeme.

Da jeg så i dag stod med aspargessovsen lavet af aspargesvand, suppe og godt med fløde og havde puttet den første dåse små fine asparges i, fik jeg den - efter min egen mening - lyse ide, at blende den anden dåse asparges. Som tænkt så gjort! Jeg smagte på pulpen, og da det smagte dejligt, hældte jeg det kækt ned i gryden og varmede fyldet godt igennem. OG VUPTI - så havde jeg da bare den LÆKRESTE sovs. Den kommer til at HITTE, tror jeg - og der bliver kun halvt så meget fiskeri i denne omgang. MISSION COMPLETET- koden er KNÆKKET!!!! :)

 

Kan man drikke en gulerod.....

JA, DET kan man!  Nu er jeg blevet inspireret og leveret!!!!! Inspireret af min svoger og  svigerinde, som drikker frugt og grøntsager, så man tror det er løgn. Har lånt hendes bøger af Mads BO -  "High on life", lånt en juicer af en sød strikkeveninde, og netop nu sidder jeg og nyder min første juice med gulerod, bladselleri, citron og ingefær. Spørg da lige om DET SMAGER??????

stivning 080.JPG

Så mens Per er i gang med at skrælle æbler ( som jeg også huggede et par stykker af) ordnede jeg nogle grøntsager.

stivning 079.JPG

Første forsøg var gulerødder, æble, ingefær, bladselleri og citron - for susen det smagte godt og sundt. Drak med vellyst, og opdagede så, da jeg skulle ud og handle, at hele min overlæbe og lidt mere var total orange!!!! Fremover bliver det med SUGERØR!!!!

 

stivning 081.JPG

Sund energidrink til computerarbejdet :)

 

stivning 082.JPG

Midt i fabrikationen kom svigerinden så lige susende med en smagsprøve - rødbede og andre sjove ting!!!!! Så måtte jeg ud og købe Matilde kakaomælk for de små glasflaskers skyld. Indholdet blev afleveret til børnebørnene, det var der ingen modstand imod :)

stivning 079.JPG

Og så var der tid til nye eksperimenter!!!. Det anbefales at drikke juicerne med det samme, fordi de oxyderer. Min svigerinde har nu sagt, at hvis man fylder små glasflasker HELT op og sætter dem i køleskabet kan de godt stå til næste dag, så det sætter jeg min lidt til. Det må under alle omstændigheder være bedre end INGENTING at drikke/spise af grøntsager. Jeg får desværre ikke spist ret mange af dem, siden jeg fik en gastric bypass, så jeg håber dillen kan vare ved et stykke tid. Jeg synes godt nok, der er en del rengøringsarbejde ved maskinen - men fik dog et par gode tricks - bl.a. at sætte en pose ned i pulpbeholderen. Jeg tror, jeg vil prøve nogle af de opskrifter, der er i Mads Bo´s bog, hvor man bruger pulpen også, for der er ret meget spild af mad, at smide de gode fibre ud. Så der er flere nye nytårsfortsættere i år :) Næste gang jeg sætetr mig til bloggen her, vil jeg måske fortælle om en bog jeg fik i julegave. LCHF  Low Carb High Fat - lyder ret interessant!

Digt en mos......

Egentlig er jeg grundlæggende T R Æ T, fordi jeg aldrig får en ordentlig nattesøvn. Har gennem 7 -8 år kun sovet 2 timer i træk, før jeg enten får en hedetur eller skal på toilet, og derfor er det fristende at smide sig på sofaen, når man kommer hjem fra en travl dag på Apoteket. Det gjorde jeg såmænd også i dag - efter først at have været en tur i Kvickly, fordi jeg manglede æblekage rasp og fløde.

 

Men efter en time på sofaen tog jeg mig sammen, og gik i krig med at koge æblemos. Heldigvis ÆLSKER Per at skrælle æbler ( tror jeg nok -for vi har år efter år, fryseren fyldt op af æbler. Dejlige Belle de Boskop æbler, som jeg synes, er de suverænt bedste æbler til æblegrød.

æblemos 002.JPG

Jeg har lige nu et flip med ingefær og lime, så det blev selvfølgelig tilsat æblerne og før SØREN, hvor smager det altså godt. I morgen skal æblekagen så bygges færdig. Jeg smagte noget super godt (forbudt) hos min dejlige veninde Inger, for nyligt. Hun tog en pose æblekagerasp og ristede det i smør på panden, og det smager bare SÅ forbudt, at det skal prøves i morgen. Og ja, så skal der selvfølgelig og smides godt med flødeskum på.

Og HVEM skal så spise denne dejlige æblekage. JO, det skal Onkel Ole og hans crew!! I dag og i morgen og på søndag er det nemlig flyttedag for OLES AUTO. Han flytter hele menageriet til Brandlundvej ved siden af Falck. Brødrene Nielsen og Erik har knoklet i flere uger med at male og flytte, og jeg tror alle, og ikke mindst OLE glæder sig til, at det er overstået.

Jeg tror nu også, at jeg laver en lille portion til os selv, har kogt rigelig med mos!

æblemos 004.JPG

Jeg ÆLSKER grej - GODT GREJ - vel at mærke. Så derfor blev jeg også nødt til at købe dette rivejern, da jeg så den i Alsace i efterårsferien. Sådan en fætter har jeg ikke set før. For en god 100 kr. seddel blev jeg den lykkelige ejer af dette stykke værktøj.

æblemos 005.JPG

For det første er den SUPER skarp at rive på - fjernede sidste weekend overhuden på min tommeltot!!!! - og så er der en let aftagelig opsamlingsbeholder, og for det andet kan hele lortet kan gå i opvaskeren!

Nu vil jeg gå ind og hækle lidt, mens kyllingen i ovnen steger færdig. Og er der dømt WEEK-END - og jeg vil bare slappe af med god samvittighed, og måske smække en nisse eller 2 op!

 

God weekend til jer alle.

Man må gerne kysse en GED........ hvis man kan!

Alsace 2013 032.JPG

Selvfølgelig må man kysse en ged - hvis man KAN!  Det kan dog være mere end besværligt, hvis det er en ged man møder i Vogeserne i Alsace, hvorfra vi lige er kommet hjem. Til gengæld er det de smukkeste og mest selvbevidste geder man kan møde her. Selv om de møder en bus af en hvis kaliber, vader de sejerssikre ud på vejen, og så er det bussen, der må holde tilbage - for de gør det ikke! Desværre nåede vi ikke at snuppe flere billeder før gederne havde passeret vejen og var videre på deres vandring, men ofte er billederne på nethinden også de smukkeste :)

 

Alsace wind 2013 008.JPG

Vi boede på et dejligt, højt og smukt beliggende, lille Hotel nær Eguisheim. Først gang vi var på besøg her er omkring 20 år siden, og hotellet har ikke ændret sig siden. Det er meget tuttenuttet, der lugter stærkt af duftlys og andet ( rigtig dejligt, når man har duftallergi :() - overalt er der nips. Alle værelser er forskellige og hyggelige, og det er virkeligt en oplevelse at bo her. En kamp at komme i seng hver nat. Først skal man have flyttet en million pyntepuder og tæpper, derefter skal man have løftet lidt op i "konvolutten", så man kan få lirket sin krop derned, og derefter skal man have trukket forskellige vattæpper hen over konvolutten, så man kan holde varmen. Og når man så får en hedetur eller skal på toilet om natten, ja, så må man så vikles ud først og gentage proceduren, når man skal sove igen. Besværligt men autentisk - og det er jo det der er sjovt, når man er på ferie!

 

Alsace wind 2013 005.JPG

Og med sådan en udsigt fra sit værelse bliver det vist ikke bedre - konvolutter eller ej! Druehøsten kom i hus, mens vi var der, så det blev selvfølgelig til et par vinsmagninger. Ikke min bedste hobby, men den kunne nemt kombineres med min hobby - nemlig at strikke :) Min søde kollega Karin, ser en smule skeptisk ud - forståeligt nok, for det var dælme mange forskellige vine vi skulle igennem!

 

Alsace wind 2013 043.JPG
Alsace wind 2013 023.JPG

Alle druer i vores område bliver håndplukket - et kæmpe arbejde, hvor familie og venner og andre interesserede hjælper til.  

Alsace wind 2013 011.JPG

Når man til dagligt bor på den jyske hede, kan man nu godt blive en smule betaget af bakkerne i Alsace. Egentligt er Alsace en smule for tuttenuttet efter min smag, jeg er mere til Provence, men når det bare er nogle dage i dejlige menneskers selskab - som denne gang - ja, så takker jeg ikke nej.

Alsace wind 2013 013.JPG

Med hovedpude, strikketøj og beautybox ( ikke at den redder en hel masse :)) under armen, er jeg klar til at indtage Hotel Bellevue - og som altid, når man er i Alsace møder man nogle fra Brande. Tom Larsen har været fast gæst på hotellet gennem 24 år, og han var en af dem vi mødte. I en anden by mødte vi andre tidligere branditter - jo verden er lille.

Når man letter røven.......

Som regel får man jo en god oplevelse, når man tager sig sammen og letter røven fra den magelige søndagssofa. Og det var netop hvad der skete i dag, da jeg trods mange ret dårlige undskyldninger, såsom "måske bli´r det regn", "måske er det koldt", "Åh, jeg er TRÆT", "jeg burde også pakke lidt til Fanøturen" osv. tog mig sammen for at besøge det landsdækkende "Åbent Landbrug".  Heldigvis nåede jeg også frelst at tænke, at når Axel -vores gode ven gennem 100 år, - kunne trodse både vejrguder og mange andre forhindringer, og stable et event på benene, kunne jeg også hoppe i Ilse Jacobsens de små sorte ( ja, så fik jeg da lige nævnt de eneste mærkevarer, jeg ejer),  og smække noget lunt hjemmestrik om dobbelthagerne og komme af sted.

3 generationer + et hold gode venner kravlede altså trods stive lemmer, og lettere træthed ind i Zafiraen og daffede ud i de omkringliggende kartoffelrækker ( læs: kålmarker.)

Åbent landbrug 2013 002.JPG

Det første vi mødte, var en info-stand hvor Axels ældste ( så vidt vi ved :)) datter,  Gry havde taget føringen og delte quiz-spørgsmål og klistermærker til børn og barnlige sjæle. Da Zofie havde fået et på, skulle mormor selvfølgelig også have et. Gad vide om jeg når at få det slidt af inden, jeg skal møde ind på Apoteket i morgen tidligt!!!! Hvis ikke, må jeg jo gå rundt og LOVE ØKO hele dagen! SMILER..............

Åbent landbrug 2013 005.JPG

Det var et imponerende syn der derefter mødte os. Et hav af mennesker, som i sandhed havde lettet røven trods truende mørke skyer, stod i og omkring en masse hvide teltboder, der præsenterede varer fra Axel Månssons Gartneri.

Åbent landbrug 2013 008.JPG

Der var fine høns - indrømmet - en del flottere end de 80.000 hønseavleren har gående ovre i pilehegnet. Dem kunne Zofie godt lide, så dem var vi forbi mange gange - de stod i øvrigt også lige ved siden af boden, hvor der blev bagt pandekager!

Åbent landbrug 2013 007.JPG

Flere steder var der kreativt stablet halmballer op, som podier for smukke, smukke økologiske grøntsager. Inde i den grå hal bag ved den hvide port i baggrunden, var der lavet biograf og der blev uddelt gratis popkorn. Det var ikke Desperate Housewifes, der var på dagens program, der imod kørte 3 fladskærme med små produktionsvideoer, så man kunne få et godt indtryk af, hvor stort et firma Axel og hans dygtige folk har formået at stable på benene.

Åbent landbrug 2013 010.JPG

Axels anden søde datter Mai, havde fornuftigt valgt at arbejde i det varmeste telt, nemlig der hvor man kunne købe grillet kylling, pølser og salat. De havde svedt tran lige inden vi kom - for der havde været 900 gæster allerede i formiddags, og mange af dem ville selvfølgelig gerne have lidt at spise til frokost.  

Åbent landbrug 2013 011.JPG

Axel selv tog situationen med knusende ro, og havde tid til en øl sammen med os. Det handler jo om, at få uddelegeret arbejdet til andre!!!! :) Man kunne se, han nød dagen. Og det vil jeg sige, Axel - du har faneme gjort det godt!  Ikke så meget pis med dig. Du får en ide, og så handler du på det, og resultatet kunne vi se i dag. STORT - på alle måder!

Åbent landbrug 2013 015.JPG

Zofie og mormor får også lidt til maven. Flotte grøntsags-dekorationer på bordene

Åbent landbrug 2013 019.JPG

Så var vi selvfølgelig også på "markandring" - det vil sige vi blev kørt rundt på ladet af en New Hollænder - og så de flotte kål, selleri og salatmarker. Indimellem holdt dyret stille, og så sprang guiden af og høstede kål, forklarede, - høstede selleri og gav smagsprøver. En smule køligt, men med et barnebarn på skødet holdt jeg a lårbasserne lune :)

 

Åbent landbrug 2013 022.JPG

Snorlige rækker af salter og kål. Det hele er systematiseret, så man kan følge varen fra jord til bord. Imponerende! 

Åbent landbrug 2013 017.JPG

3 generationer venter på markrundturen! 

Åbent landbrug 2013 028.JPG

TROEDE jeg lige, at vi var på vej hjem efter 4 timer i den jyske muld - men NEJ!!! Vi havde endnu ikke fået analyseret maskinparken!!!!! Det tog en rum tid. Men vi kvindelige deltagere i eventen, gav os til at sparke dæk!!! Det er noget vi har tillært os i dagens anledning!  Man er vel flexibel og kan indordne sig under forholdene.

Åbent landbrug 2013 023.JPG

Gad vide, hvorfor jeg ikke er blevet traktorfører?  Jeg klæder da enhver traktor - og Zofie, syntes det var herrefedt at komme lidt til vejrs. 

Åbent landbrug 2013 029.JPG

TAK til Axel Månsson og hans crew. TAK for en rigtig udbytterig dag!

vinholdet 2013 blichersvej 035.JPG

Dejligt når nogen formår at stå på hovedet for andre - og det gør Axel!  :)