Må man kysse en ged

RUNRIG.... here I come!!!!!

Jeg kan roligt erkende, at jeg ikke er det store geni ud i musikkens verden. Jeg er ikke en af de personer, der har musik kørende i baggrunden til alt hvad jeg laver. Hader dårlig muzak i butikker og synes, at der er alt for meget støjforurening i vores dagligdag. Når det så er skrevet, så findes der altså alligevel et lille sted inde i mit hjerte - eller der omkring - der bliver helt varmt, når visse strofer rammer mit umusikalske øre. Blandt dem er Runrigs dejlige sange/tekster.

runrig1.jpg

Jeg har i flere år spurgt nogle af folkene bag musikfestivalen,  om de ikke kunne skaffe Runrig til Brande. Det er af forskellige årsager ikke lykkedes, men nu lykkedes det så for folkene bag 100 års jubilæet, at få dette dejlige band til Brande - og så kan det da nok være at fru Sommer fik fingeren ud! Var den der købte de første i billetter - der skulle jo nødigt blive udsolgt, før jeg nåede at gafle en. Og der var altså kun 3000 billetter :)

Der var dejlig stemning i Remisen helt fra starten af. Vejret artede sig med pletvis sol. Jeg gider normalt ikke hele dage med musik og andre mennesker, og havde da også tænkt, at det kunne blive en lang dag, når man ikke selv drikker og ens yndlingsband først kommer 6 timer senere. Men heldigvis havde vi spisebilletter og eget bord inde i Remisen, og det er knagme et HIT! Så jeg tog en lynhurtig beslutning om at gå til makronerne..... vodka-makronerne! Efter Gastric Bypass operationen bliver jeg jo totalt fuld af bare en halv snaps! Tidligere kunne jeg drikke ca. en hel flaske uden at gå i gulvet. Og det gjorde jeg af og til i festeligt lag. Ja, jeg var vist berygtet i vennekredsen - og når vi skulle have julefrokost, var jeg ikke den mændene ælskede at sidde ved siden af, for de vidste godt, at så måtte de lægges tidligt i seng. HA HA!!!!!

Nu ved jeg ikke hvor mange af jer, der har forsøgt sig ud i en vodka med danskvand? Hvis ikke - er det ikke noget, jeg kan anbefale at stile efter en brandert i. Selv en skive lime formår ikke at gøre det til en kulinarisk oplevelse, så da jeg efter et par stykker af dem - uden den ønskede virkning igen frekventerede baren, faldt mit utrænede festivalblik på et lille GAJOL-sortiment. "1 stk 25 kr. 5 stk 100 kr."  Men da jeg er en påholdendede jyde, og ved at jeg bliver hurtig fuld nu, valgte jeg fornuftigt kun at købe en! Men se se - de smagte jo rimeligt godt - så da middagen var indtaget - 3 bands havde været på scenen - traf jeg den fornuftige beslutning at investere mine sidste 100 kr. i et sæt på 5!!!! For nu skulle der dælendusme festes igennem!!!!
Maybrith huggede den ene mod at købe en is til mig - den nåede hun aldrig at få hentet, fordi hun faldt i snak på vej ud til isboden!!!!!! Dejligt at have noget til gode - bare det ikke er tæsk! Axel tog den anden - og så var der kun 3 tilbage!!!! Så for en sikkerheds skyld - kunne jo hurtig se hvor det bar hen med mit lille lager -  skyndte jeg mig at kyle de 3 resterende ned, og SÅ fik jeg da varmen, og stemningen var GOD! Og Runrig gik på scenen.

Uha uha - Bruce Guthro, han er min stjerne på den musikalske charmehimmel!!!! Kommer fra Nova Scotia i Canada. Han er da bare for LÆKKER!!!!! I bilen har vi en ret gedigen cd-samling, men det ender da altid med at vi sidder og skråler til Runrig, når vi kører til Sverige og omegn. Jeg har faktisk aldrig været til en Runrigkoncert før - men derimod har vi været til 2 koncerter med Bruce i Vejle og Horsens. Han spiller med sit eget band, hvor bl.a. sønnen også er med samt en helt fortryllende kvindelig violinist på lange stænger og tårnhøje hæle. Hun både synger og spiller som en engel. Den 10. december kommer de til Herning - så skynd jer at gafle en billet, hvis I vil høre dem.

 

Here they are!!!!! De var bare SÅ GODE!!!!! Sikke en stemning der var. De er proff. og forstår at få publikum med. På lærredet på "bagskranken" kørte flotte stemningsbilleder fra Nova Scotia og Skotland. Vi skrålede med for fulde gardiner, så selv om det blev en smule køligt undervejs var det ikke ubetinget svært at holde varmen. Tror da mindst jeg tabte 1½ kg og mine arme og hænder var indimellem totalt lammede af at klappe! Tror der var folk fra hele Danmark tilstede. Vi snakkede med mange udenbys, som var kørt laaaaaangt for at høre dem. Når vi har været til Brucekoncerter, har der også været folk fra både Tyskland og Sverige!!! Så jow, de kan trække publikum langvejs fra. Håber de kommer til Brande igen - så er jeg på banen!!!!! Men mon ikke de gør - 2 af bandmedlemmerne kommer jo lige fra nabolaget - nemly Manny Skjærbæks musikalske sønner :)

 

Var vi mange eller var vi MANGE???? :)

For god ordens skyld - så var Michael Falch med band altså også super godt - ærgerligt at lyden var lidt usikker under vejs - men hva  faen, det er jo bare musik og folk var I godt humør :) Han er også en bette sød fyr. Har NÆSTEN rørt ved ham - havde i hvert tilfælde LYST - da jeg stod i kø efter ham i Brugsen i Rudkøbing!!!!!

Nu tror jeg det er tid for en lille meditativ stund med perlebrænding af et par høns!!!!!! Og hvem ved - måske skal der også tusches et par flotte sten i anledning af, at det er en dejlig lørdag :) Tak til alle I gode venner, der var med til at gøre dagen ekstra hyggelig i går.

Søde hønsekæder kan man da altid bruge, hvis man mangler et lille uhøjtideligt smykke til bare 200 kr.!!!

Gifts from Germany.........................

Santa Claus is for sure living!!!!! I have been on the postoffice 3 times today after a packet from my dearest German beads friend, Manuela. Disapointet every time - NO packet for Little me. But 5 minutes ago the postman knocked on my door. He had heard that I was searching!!!!

julehæklerier1 038.JPG

2 overnice gifts for Little meeeee. When can I open them, Manuela??? Is it for NOW or for CHRISTMAS?????? Thank you for your warm Words to - LOVE YOU TOOOOOO :)

 

If some of you are thinking, WHY I´m so excited - just look here, then you´ll know :)

http://manuela-wutschke.blogspot.dk/   Manuela is a very dear friend to me, and she is World champ in beadmaking. I know noone better!!!! LOVE TO YOU MANUEALA! And thank you SO much for your friendship and for the amazing beads you have given me so several times!

 

IMG_1502.JPG

Visiting Hartmut and Manuela last summer. Manuela is here showning me her fantastic beads!!!!!

IMG_1506.JPG

They not only make wonderful beads, they also make delicious FOOD :)

 

En tur på Memory Lane.......

Denne weekend var årets "Bjerreborg-weekend" - om end det ikke længere er "Bjerreborg" i Vestjylland vi mødes på. Vi er 7 hold venner der i mange år - i rigtig mange år - har været samlet i en efterårsweekend og hygget os gevaldigt sammen.

De første 100 år mødtes vi med alle vore unger og husdyr i Bjerreborg-lejren. Vi drak rødvin, hjemmelavet hvidvin og tonsvis af bajere. Legede med alle ungerne, som var jævnaldrende, jagtede den farlige "klit-boss" i aftenmørket, så ungerne hvinede af skræk. Vi legede lege - børn som voksne. Gik lange ture i naturen. Vi lavede mad på skift og jeg husker det, som om, der aldrig var 2 minutters afslapning. Men IH, hvor vi altid har elsket disse ture - og ungerne husker dem også, som et gode fra deres barndom.

Men pludselig var de teenagere, og det umiddelbare tog slut. De blev generte og holdt sig inde på 4 sengs stuerne og begyndte vist at kede sig lidt. Deres forældre blev enormt piiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiinlige, når de drak sig fulde og stadig insisterede på at lege åndsvage lege!!! I løbet af nogle år faldt de store fra, og lige pludselig var vi kun 14 "gamle hoveder" tilbage. Det betød at det store dejlige - lidt primitive - sted lige pludselig ikke var helt så hyggeligt mere. En ny æra begyndte.

Knebel 2013 019.JPG

Med årene er kravene til komfort steget. I begyndelsen efter Bjerreborg lejede vi 2 sommerhuse og zappede mellem dem, så blev det til store sommerhuse med flere badeværelser og nu sidder vi i poolhus MED rengøring. Vi har også lejet "kongelige historiske lokaler" - vi har boet ved Tranekær Slot, Valdemar Slot og en Herregård ved Kerteminde.

Knebel 2013 046.JPG

Maden har også ændret sig en smule. Fra lejrskolekost til lidt a la gourmet. Aase er her i gang med at færdiggøre sin spændende kage i det dejlige køkken-alrum i Knebel, som vi havde valgt i år.

Knebel 2013 057.JPG

Min dessert, synes jeg selv - i al beskedenhed - blev ret vellykket - bistået af Aase lækre kage :)

 

Knebel 2013 064.JPG

Ove syntes åbenbart det samme, for han spiste - med stor koncentration - de 3 ekstra portioner, jeg havde lavet!!!! :)

Knebel 2013 061.JPG

Trods ydre komfortable forandringer, er der dog én tinge, der ikke har forandret sig. Nemlig lysten til at være sammen og tage en god diskussion eller 2 over et par flasker vin eller 7.

I år var emnet, om vi ikke snart har et eller andet jubilæum? Diskussionen bølgede som sædvanlig højt og længe - over adskillige flasker god vin - hen over årene 1978-79-80 uden at vi dog kom til et endeligt resultat.

Vi var dog alle enige om at det første år, vi var samlet, var på Hotel Kongen af Danmark på Fanø. Vi var faktisk det sidste hold, der var indkvarteret på hotellet inden Tvind overtog etablissementet. Men HUSKE eksakt hvilket år det var, det kunne vi ski ikke!

En af de kvindelige quinder var dog stålsat i sin tro på, at det var efteråret 1979. Det var vi dog 2 der på det kraftigste afviste, for det ville betyde, at vi havde ladet vore ammebørn på 7 måneder blive hjemme. Og SÅ onde kunne vi vel ikke have været?? Men vores gode veninde var stædig og påstod, at hendes datter var blevet fabrikeret på den tur - og den var ligesom lidt svær at give igen på - og da hun så tog så feje midler som Google i brug - ja, så måtte vi jo overgive os :( !!!!!!

TÆNK det helt utænkelige - at forlade sit ammebarn hjemme og tage på weekend med overnatning. FY HA - den var vist ikke gået nu om stunder!!!  På den anden side, jeg ammede mine 2 unger 4 år i træk, så det kan da godt være man var blevet lidt "langpattet", hvis man ikke havde sneget sig hjemmefra en gang imellem!!!!

Knebel 2013 004.JPG

Jubilæet... Ja, det er jo så næste år. 35 år med de samme venner - det er nu ikke så ringe endda. Jo, vi er alle blevet lidt grå i toppen, lidt løsere i flæsket og går måske en smule tidligere i seng. Men ønsket om at hygge os sammen og dele årets begivenheder er der stadig. Jeg kan godt blive lidt varm om hjertet over at tænke, at jeg har så mange livsvidner og gode venner i mit liv. Det er ikke en selvfølgelighed og man må til stadighed arbejde for sagen.

Mit bidrag i år var et lille powerpointshow, hvor jeg havde samlet "uheldige" billeder fra de sidste mange ture vi har været på. Der blev grinet så tårerne flød og lukkemusklerne stod åbne. TAK KÆRE VENNER  for en herlig weekend!

Man må gerne kysse en GED........ hvis man kan!

Alsace 2013 032.JPG

Selvfølgelig må man kysse en ged - hvis man KAN!  Det kan dog være mere end besværligt, hvis det er en ged man møder i Vogeserne i Alsace, hvorfra vi lige er kommet hjem. Til gengæld er det de smukkeste og mest selvbevidste geder man kan møde her. Selv om de møder en bus af en hvis kaliber, vader de sejerssikre ud på vejen, og så er det bussen, der må holde tilbage - for de gør det ikke! Desværre nåede vi ikke at snuppe flere billeder før gederne havde passeret vejen og var videre på deres vandring, men ofte er billederne på nethinden også de smukkeste :)

 

Alsace wind 2013 008.JPG

Vi boede på et dejligt, højt og smukt beliggende, lille Hotel nær Eguisheim. Først gang vi var på besøg her er omkring 20 år siden, og hotellet har ikke ændret sig siden. Det er meget tuttenuttet, der lugter stærkt af duftlys og andet ( rigtig dejligt, når man har duftallergi :() - overalt er der nips. Alle værelser er forskellige og hyggelige, og det er virkeligt en oplevelse at bo her. En kamp at komme i seng hver nat. Først skal man have flyttet en million pyntepuder og tæpper, derefter skal man have løftet lidt op i "konvolutten", så man kan få lirket sin krop derned, og derefter skal man have trukket forskellige vattæpper hen over konvolutten, så man kan holde varmen. Og når man så får en hedetur eller skal på toilet om natten, ja, så må man så vikles ud først og gentage proceduren, når man skal sove igen. Besværligt men autentisk - og det er jo det der er sjovt, når man er på ferie!

 

Alsace wind 2013 005.JPG

Og med sådan en udsigt fra sit værelse bliver det vist ikke bedre - konvolutter eller ej! Druehøsten kom i hus, mens vi var der, så det blev selvfølgelig til et par vinsmagninger. Ikke min bedste hobby, men den kunne nemt kombineres med min hobby - nemlig at strikke :) Min søde kollega Karin, ser en smule skeptisk ud - forståeligt nok, for det var dælme mange forskellige vine vi skulle igennem!

 

Alsace wind 2013 043.JPG
Alsace wind 2013 023.JPG

Alle druer i vores område bliver håndplukket - et kæmpe arbejde, hvor familie og venner og andre interesserede hjælper til.  

Alsace wind 2013 011.JPG

Når man til dagligt bor på den jyske hede, kan man nu godt blive en smule betaget af bakkerne i Alsace. Egentligt er Alsace en smule for tuttenuttet efter min smag, jeg er mere til Provence, men når det bare er nogle dage i dejlige menneskers selskab - som denne gang - ja, så takker jeg ikke nej.

Alsace wind 2013 013.JPG

Med hovedpude, strikketøj og beautybox ( ikke at den redder en hel masse :)) under armen, er jeg klar til at indtage Hotel Bellevue - og som altid, når man er i Alsace møder man nogle fra Brande. Tom Larsen har været fast gæst på hotellet gennem 24 år, og han var en af dem vi mødte. I en anden by mødte vi andre tidligere branditter - jo verden er lille.

Vino vino pluk.......I love it!

Om 2 timer sker det, når regnen stopper og solen titter frem......

vinhøst ivan 2010 002.JPG

Så starter vi med en lille én - og en kop KAFFE

vinhøst ivan 2010 040.JPG

Så plukker vi løs i mange timer, mens vi hygger og snakker og får en lille en. 

vinhøst ivan 2010 034.JPG

Derefter presses druer.....

vinhøst ivan 2010 089.JPG

Og hvem ved?...... måske ender det hele med varme afvaskninger og kolde drikke. Disse billeder er fra høsten 2010. Læs videre i morgen :)  

Ude godt..... hjemme bedst!

Endelig hjemme efter nogle dejlige dage på Fanø. Det er som regel meget hyggeligt at kommer ud og opleve verden - men for hunnan, hvor er det godt at komme hjem igen!

 

 

Fanø strikkefestival 2013 068.JPG

Vi var heldige at komme ret hurtig frem i køen til færgen hjem. Vi ventede kun 40 minutter og holdt så langt fremme, at vi kunne nyde øens "KOMBAREDO" for fuld udblæsning. Og med et strikketøj i hånden gik den ventetid jo rimeligt fredeligt. Der var jo masser af knittere, vi stilfærdigt fra bagsædet kunne kommentere. Blandt andet hende, der skulle give ENDNU et knus til en og derved måttet vente til næste færge kom. ÆV for hende!

Fanø strikkefestival 2013 057.JPG

Vi var glade for, at vi tog til Fanø allerede onsdag aften - så vi kunne i ro og mag være på forkant med udstillinger og butikker inden det store rykind! 

Fanø strikkefestival 2013 033.JPG

Hyggeligt at møde andre fra Strikkecafeen i Brande. 

Fanø strikkefestival 2013 051.JPG
Fanø strikkefestival 2013 047.JPG

Heinz har lidt af en fetich med hovedbeklædning!  

Fanø strikkefestival 2013 040.JPG

Den hvide og grønstribede strikhue var en investering af de store fra Nordbys genbrugsbutik. Hvad er en Knitter-festival uden strikhue, mente han. Det var ikke kun på stranden man kunne se ham iført denne pragtbeklædning!

Vi var ikke de eneste der indtog denne stilling på Fanø!!!! 

 

Fanø strikkefestival 2013 042.JPG

Dette smittede af. Gad vide, hvad det var, vi kiggede efter? Jeg har stadig ikke fundet ud af det!

Fanø strikkefestival 2013 038.JPG

En ny trend - i stedet for at sparke dæk, sparker man på Fanø TANG!

Fanø strikkefestival 2013 070.JPG

Færgeventesalen var fint pyntet med strik. Der er strikkefestival både på Fanø og Brande næste år. Vi håber, at mange af jer vil komme til vores endags strikkefestival, den sidste søndag i september 2014. Det var en kæmpe succes sidste år - og i al beskedenhed, synes vi også, at VI gjorde det godt! Så velkommen til alle jer, der har lyst - sæt hellere kryds i kalenderen allerede nu :)

Nittere på Fanø.....

Efter et par sjove dage med krea-veninden Karin og vores to mænder, ligger vi nu her på udtrækssengen og kigger på  knitter-damer, der er på til knitter-fest i Fanøhallen. Vi bor næsten ved siden af hallen, og vores dovenskab forbyder os at lette røven fra udslagssofaen i udestuen og gå til glo-fest, når vi kan ligge her på sofaneseren under en varm dyne  og komme med billige kommentarer. Og mellem os - så har vi ikke for få af den slags. Karin er den i min vennekreds, de har dem sorteret humor, og det siger ikke LIDT.

fødder på fanø.jpg

Heinz døbte under Strikkefestivalen 2011 på Fanø - alle strikkedamerne som "Nittere" ( jysk oversættelse af det engelske ord Knitting, der betyder strik!) 

Siden har vi kategoriseret strikkefolket i forskellige kategorier. Der findes acryl-knittere, pædagog-knittere, sildefads-knittere ( det er dem, der strikker Seyfarth mønstre) og DEM er der virkelig mange af på Fanø. Og sådan kan vi blive ved med forskellige kategorier. Selvfølgelig kan det virke nedladende, men det er vi IKKE, vi kan bare ikke lade være.  Og vi tilhører jo selv flere af kategorierne:)

Event-veninder........

I mit univers findes der flere slags veninder. Der findes gode veninder, af den slags man møder gennem livet i kraft af arbejde, børn, studier osv. Der findes hjerteveninder, det er dem, man altid er på bølgelængde med uanset, om man har set hinanden dagen før eller for 8 år siden eller måske 30 år siden. Og så findes der EVENT-veninder. Dem er jeg så heldig at have et par stykker af. Lad mig med det samme slå det helt fast - de hænger ikke på træerne!!!!! En event-veninde er en, der uden en større overtalelse springer med på en ide, når man har fået i et lyst øjeblik. En, der med lys i øjnene siger "Jaaaaaaaaaaaaaaah - den er jeg med på" - og så går med hele vejen. En som griber bolden i luften og header den tilbage, og sparrer så det kan mærkes.

IMG_0309.JPG

Den, jeg har haft flest projekter med i mit voksenliv, er ubetinget Ilse! Vi har lavet Danmarks største  Hatteforening, Efterfødselsgruppe, Forældre og Fødsel gruppe, vi har haft sommerhus sammen, kolonihave, vindyrkning, Afrikaprojekter, Efterskoleprojekt om Afrika, og skal nu i gang med et andet skoleprojekt om Afrika. Vi har lavet strikkeklub og Strikkefestival - ja, vi har sikkert lavet flere projekter, som er gået i glemmebogen gennem de 35 år, vi har kendt hinanden. Mange af projekterne og ideerne er ofte blevet udviklet over et par flasker vin eller syv - men vi har også formået at holde fast i dem, også når vi var kommet over de værste tømmermænd, og vi har ført mange af ideerne ud i livet!

IMG_1242.JPG

Jeg har andre virkelig GODE og DEJLIGE veninder, som jeg har andre ting med, men som ikke har helt det samme iværksættergen og trang, som Ilse og jeg har- så når vi har snakket om vilde ideer med de andre, er det ligesom ikke blevet til noget, når det er blevet hverdag efter en våd aften :)  

Karin er f.eks. min mad, strikke, filte, hækle og KREA-veninde og meget  mere gennem mere end 40 år! Ja, så er hun også en af dem, jeg elsker mest at være på ferie med! Hun er rummelig, sjov, tuder som en kælling, når hun bliver rørt ( og det gør hun heldigvis tit :) og så er hun i besiddelse af den sorteste humor der kan opdrives på den nordlige halvkugle! Hun er for sjov at være på ferie med! Vi mødte faktisk hinanden i toget fra Brande til Herning, da vi skulle begynde på Herning Sy- og Tilskærerskole, da vi var yngre end lakrids. Måske var det i 1972? Og så har vi sammen strikket cykler!!! 

Sverige april 2012 041.JPG

Men for at vende tilbage til event-veninderne. Det er guld værd, for sådan en damp-hjerne, som mig, at have en event-veninde. Ilse og jeg er som nat og dag og supplerer hinanden rigtig godt. Ilse er "bogholderen"  - der kan holde tingene på jorden uden at "kille" dem totalt - når min hjerne har dampet ud med vilde ideer.  Ilse har været "FAKTA-BOKSEN" på side 2. Hun er den, der elsker at føre regnskab, finde oplysninger på nettet, og som laver alt det, jeg synes er træls eller for svært - og så har jeg lavet det mere kreative med de store armbevægelser. Vi har altid været et godt makkerpar, synes jeg.

IMG_1225.JPG

Her holder Dina åbningstale ved Yarnbombing  af  Brande 2012

Sidste år i forbindelse med strikkeklub og strikkefestival - fik jeg så en ny event-veninde, af en helt anden slags. Jeg lærte Dina at kende. Dina har tilfældigvis en Café - CafeTankefryd , og det var lige det, der var brug for, for at lave en strikkecafe. Efter en pludselig indskydelse gik min veninde Karin og jeg ind i cafeen og fortalte om vores ide. Efter 2½ minuts introduktion til en strikkecafe, var hun med på ideen. Før man kunne nå at trække ud i lokummet - havde vi dannet en lille bestyrelse, og skal jeg da lige mene, at ideerne tog fart, for i Dina har jeg nemlig mødt en lige-kvinde (ligemand)- ja, måske endda en over-kvinde (overmand)!  Man kan simpelthen ikke bruge ordet ligemand eller overmand om Dina - for hun er noget af det mest søde og feminine, der er sat på denne jord. Men tag ikke fejl - hun har en vilje af stål, men vælger vist sine kampe med omhu! 

Sverige april 2012 057.JPG

Da jeg foreslog strikkecafe og strikkefestival, ja, så forslog hun Yarnbombing af Brande, og da jeg foreslog Søren Slange, så havde hun allerede mentalt pakket en Siemens Mølle ind i strik og holdt møde med Siemens om det.  Når jeg snakkede PR - havde hun allerede snakket med en journalist.

Yarnbombing af brande 2012 016.JPG

Brandes torv var bogstaveligt talt pakket ind i farvestrålende strik.

Jeg har en syg kreativ hjerne. Når jeg knalder hovedet i puden om aften for at sove, og er ved at besvime af træthed, siger det bare "Pliiiiing"  - og så vælter det ned på harddisken med ideer. Totalt ustruktureret, og det betyder selvfølgelig, at jeg ind imellem bliver enormt stresset - for ideerne er selvfølgelig så gode, at de føres ud i livet! Men nu er det jo begrænset, hvor meget man som enkeltperson kan gabe over - og så er det jo fantastisk med en sparringspartner som Dina, der bevarer sine små spinkle fødder på parketgulvet med så dyb en ro, at man tror, hun er gået i koma!!!! Jeg fatter ikke, hvordan hun bærer sig ad. DET ville jeg ski gerne lære - i hvert tilfælde i mit næste liv, hvis det ikke kan blive i dette.

Måske er det godt nok, at vi begge er travle personer - for hvis vi havde mere tid til at udvikle ideer, ja, så ved jeg da slet ikke, hvor vi ville ende. Men ét er sikkert, vi har ikke lavet vores sidste projekt endnu. Det næste vi har gang i er et KNIT-TOGETHER-ARRANGEMENT, hvor strikkekvinder er inviteret på en heldags-forkælelses-dag med lækker brunch, foredrag af Hanne Pjested, mere mad, strik, vin og hygge den 26. oktober på Cafe Tankefryd. ( Det kan du iøvrigt læse mere om på http://www.barndestrik.som og frusommer.dk)

 

Yarnbombing af brande 2012 002.JPG

Lene fra Bording, kunne også godt blive en af event-veninderne - jeg vil faktisk sige, at hun allerede er det. Vi har bare ikke kendt hinanden så længe - og kender måske ikke hinanden så godt på det personlige plan, men Lene sprang da bare lige med på Strikkefestivalvognen og hun er uundværlig i det team. Hvilken energi, overblik og arbejdskraft og RO, hun besidder.  Og så er hun da heller ikke uden humor! Det er faktisk betegnende for alle mine veninder - uden humor går det ikke!

TAK kære EVENT-veninder fordi I er, som I er. Håber vi sammen skal mange nye projekter i årene frem over :)  

Hvad byder man uventede gæster... Gevalia????

Nej, dertil kan jeg svare FLÆSKESTEG! 

I dag benyttede vi tilbageturen fra Århus til et spontant besøg hos gode venner i Stilling. Inderst inde har jeg det sådan, at jeg altid er ret bange for at komme til ulejlighed, når vi sådan "kigger forbi"! Måske fordi jeg helst selv vil være lidt forberedt, når vi skal have gæster. Har det bedst med lige at få fjernet de værste nullermænd, ryddet baggangen for stakke af vasketøj, som venter på en tur i centrifugen, fjernet al opvask incl. det fad der har stået i blød i baggangen siden i onsdags, pudset spejlet i badeværelset og sprayet toiletkummen med en hvid tornado, lagt lidt frisk frugt frem i frugtskålen i stedet for de brune bananer, der ligger og råber på enten selvmord eller skraldespand. Derfor er jeg også usandsynlig træg til at få inviteret gæster, for det virker så uoverskuelig at få styr på alt det, jeg helst vil have kontrol over PLUS, der jo så også - i følge gæstekodexet - gerne skal laves både mad og drikke. OG det skal selvfølgelig helst være mad, der er lavet fra bunden af - når jeg altså ikke lige snyder med en Amo chokoladekage eller en Dr. Økters chokoladebudding!!!!

Kommer der uventede gæster, ja, så starter lavinen af undskyldninger straks. Jeg har sådan LP, der kører i den samme rille. Og jeg hader at høre mig selv spille den sekvens! Vi har et hjem, der altid flyder med kreativt lort. Det vil sige det roder fra gulv til loft med strikketøj, garn, glastænger, værktøj, færdige smykker, bunker med rent vasketøj, strygetøj, loppefund og hvad ved jeg! Ja, sådan er det bare. De fleste af vores gæster, som aldrig har været her før giver sødt udtryk for, hvor hyggeligt, de synes her er - de ser alt det kreative  - og jeg ser al rodet. Interessant! Men nu er det´ sådan, at hvis jeg skulle have styr på alt det rod, så ville jeg aldrig nå at være kreativ, og så ville jeg altså dø!

Sådan er der altså ikke hos Bjarne og Aase!  Vi ringede og spurgte, om de var hjemme, og om det ville passe med et lille besøg. Det ville det, selv om de skulle have en gæst. Så manden og jeg besluttede, at det bare lige skulle være 10 minutter. Men sådan gik det ikke! Det blev i stedet til en lille køretur, efter at flæskestegen var sat i ovnen. For straks vi kom, blev vi spurgt, om vi ikke ville blive og spise med - og med de brombærtærter Aase tog ud af ovnen, var det jo mere end lidt svært at sige NEJ TAK. Nu er vi så kommet hjem efter et spontant besøg, der blev til 8 timer i stedet for 10 minutter.

Vi har hygget og snakket, grinet, spist og drukket af Bjarnes bedste Vintage portvine, vi spillet Candy crush og Quiz' battle ( hvor JEG vandt!!!!) Det har simpelthen været überhyggeligt, at man tror det er løgn. Vi var alle enige om, at de der spontane besøg, næsten altid ender med, at være skidehyggelige og 100 gange mere afslappet end, når man inviterer - netop fordi det er spontant og ingen har en masse forventninger, der skal leves op til.

Og sidst men ikke mindst - så var Bjarnes gamle far på besøg. Ham har vi ikke snakket med i mange år, så det blev en lang og hyggelig tur ned af memory lane fra hans tid i Brande. Det var en meget glad mand, vi kørte hjem til Skanderborg. Han havde haft en rigtig god aften, og det er hyggeligt at snakke med gamle mennesker, der har en lang livserindring - siger de unge mennesker på snart 60 :) 

TAK Aase og Bjarne - for en dejlig dag/aften!