Må man kysse en ged

Tarteletkoden er knækket........

Mon ikke "Boller i karry" og tarteletter med høns i asparges er alle børns livret. Det var i hvert tilfælde mine, da jeg var lille, og det er også mine børnebørns livretter.

Som mormor vil jeg gå rigtig langt, for at gøre dem glade, og at lave en spandfuld tarteletfyld er jo nemt. Derfor er det efterhånden blevet en hel tradition, at når vi sammen skal til Langeland i sommerhus, så skal vi på ankomstdagen også have tarteletter efter den lange køretur.

Men børn er jo børn og en hvis kræsenhed foreligger - også i vores familie, så selv om "Høns i asparges" er et HIT, kunne jeg for deres skyld meget gerne udelukke aspargeserne!!!! Men det ville jeg nu personligt være ualmindeligt ked af at gøre, så derfor foregår der altid ualmindeligt meget "fiskeri" omkring fyldningen af de populære tarteletter. Det kan godt irritere mig lidt. På den anden side gider jeg jo heller ikke selv spise østers, regnorm og gule ærter, så derfor har jeg til en vis grænse respekt for, at der ER nogle ting, som man ikke nødvendigvis fylde i sit legeme.

Da jeg så i dag stod med aspargessovsen lavet af aspargesvand, suppe og godt med fløde og havde puttet den første dåse små fine asparges i, fik jeg den - efter min egen mening - lyse ide, at blende den anden dåse asparges. Som tænkt så gjort! Jeg smagte på pulpen, og da det smagte dejligt, hældte jeg det kækt ned i gryden og varmede fyldet godt igennem. OG VUPTI - så havde jeg da bare den LÆKRESTE sovs. Den kommer til at HITTE, tror jeg - og der bliver kun halvt så meget fiskeri i denne omgang. MISSION COMPLETET- koden er KNÆKKET!!!! :)

 

Tsunamien Bodil...............

Nu ved jeg så ikke liiiiige, hvem det er, der døber orkanerne herhjemme i DK? Men hvem det så end er, så er det ved Gud ikke den mest fantasifulde person, der er født nord for Blåhøj!!!!   BODIL!!!!  Det kan en orkan faneme ikke hedde. Bodil er jo navnet på en BLÅ ELEFANT!!!!! Tilhørende en lille dreng med navnet Per og med en onkel, der hedder Anders!

strikket juletræ 009.JPG

Jeg nægter altså at fortælle verden, at mit smukke gamle syrentræ ( ægte vel at mærke) er blevet nakket af en orkan, der hedder BODIL. Den orkan skal mindst hedde BATMAN!  Basta!.

Og så er der jo blevet snakket om den orkan, som var det en TSUNAMI med navnet Zeus!!! Hvad sker der? Ja, vel er det spændende i et land, hvor hovedhistorien er Mikkel Føns, der får våde bukser OG fødder på Esbjerg havn - men alligevel!

strikket juletræ 005.JPG

Nå, stormen var jo ikke så dårlig, at den ikke var godt for noget. Min søde mand tog også fri fra arbejde, for at køre sin datter og barnebarn til Holstebro til undersøgelse, da jeg var mindre end glad for at køre i det vejr, og så fik jeg det store hverv at hente Zofie i børnehaven i stedet for. Hvem vil ikke hellere spise sin madpakke i børnehaven end køre til Holstebro i stormvejr.? Jeg meldte mig omgående til en bytning. Her spiser vi mellem løver og dinosaurusser. Og bagefter var der perlehygge i mormors sofa. HOV - det må mor og far ikke få at vide. Hi HI!

 

HVIS du har glæde af at læse min blog - må du meget gerne LIKE og dele på FB. TAK :)

Store øreflytningsdag...................

Det måtte jo komme! Dagen hvor familien enten selv vil klippes, eller hvor jeg synes, at nogle ( læs: PER) trænger til en saks. Og den dag blev altså til i dag. Jeg havde ellers tidligere fri, fordi jeg skulle til tandlægen og have pillet broderiet ud af min overmund. Jeg havde glædet mig til en morfar på sofaen efter en meget fortravlet uge på arbejde, hvor megen sygdom blandt kollegerne har præget billedet. Men NIX - min søde datter og børnebørn havde allerede indtaget sofaen, da jeg kom hjem. En med 39 i feber, en anden i drillehjørnet, en 3. med munden fuld af pat!!! Så den drøm kunne jeg godt slå ud af hovedet :) 

hårklipning 2013 005.JPG

Efter at have varmet lidt madrester fra i går, som jeg rundhåndet måtte dele ud af til 2 (lækker) sultne unger, endte jeg selv med en kop yoghurt, som ungerne så også ville smage!!!!!  Efter halvvejs affodring af "rovdyrene" - forlangte jeg en "timeout" på ryggen af sofaen, hvorefter jeg fik overrakt yngste model på 4 måneder. Hun var ved en fejltagelse under luftinhalering - kommet til at give slip på patten, og måtte nu se sig udleveret til en gammel dame med slatne kaffeposer. Som tak herfor, tømte hun storsmilende det meste af sit maveindhold ud over den gamle dames kjole!!!!! Den gamle dame opgav herefter sin middagslur og hentede sakse, kam og trimmer.

For at få Zofies opmærksomhed flyttet fra drilleri til noget mindre belastende, spurgte jeg hende, om hun havde lyst til at trimme morfars hår - når jeg havde klippet hendes mor og Zofies pandehår. Og var der noget hun ville, var det da det. Og var der ro på hende. Ja, lige til hun kom til at klippe en ordentlig tot af sit eget sidehår, inden vi fik snuppet saksen fra hende!!! HI HI - det tror jeg nu de fleste børn prøver.

hårklipning 2013 009.JPG

Heldigvis har mine børnebørn verdens mest tålmodige morfar. Hvor tryg han var ved "trimmesituationen", melder historien ikke noget om, men han overrakte tillidsfuldt trimmeren - efter selv at have indstillet længden - til sit midterste barnebarn - og blev der ellers trimmet løs. Tror bestemt, det er det sjoveste Zofie har prøvet i dag. Og det var det sådan set også for vi andre. "Du mærker ligesom en pindsvin morfar", sagde hun beundrende, da hun havde kørt de første striber. "Nøj, sikke meget hår, der ligger på gulvet".  Resultatet blev godt.  Gad vide om vi med tiden for en proff klipper i familien? Det ville da være dejligt med noget aflastning om nogle år. Ja, vi kunne nu også godt bruge en tandlæge og en elektriker. Men dem kan de selvfølgelig gifte sig til, når den tid kommer. Måske skulle vi se og få indført arrangerede ægteskaber her i landet, så man kunne få en finger med i spillet! :)

 

Løve.....camping!

I går formiddags tog vi lige en hurtig beslutning om at det dejlige vejr skulle udnyttes, og vores gamle 68´er veteran campingvogn luftes for sidste gang i år.

Givskud sept. 2013 010.JPG

Man skal bare nævne to ord LØVE og CAMPING, så er der to små piger, der bare er så klar! 

Mens mormor knaldede lidt fast føde og et par juicer i køletasken, hentede morfar ungerne, og så var vi klar til en tur til Løveparken i Givskud. Hurtigere end man kan sige "I love øko"  ( Zofies yndlings udtryk og klistermærke siden "Åbent landbrug"), var vi på vej.

Givskud sept. 2013 019.JPG

Første stop var løvefodring, som vi ikke har set før.  Cille havde fået lov til at låne mit Canon EOS, og selv om det er et stort og tungt kamera, fik hun taget nogle forbavsende gode billeder. Det er altid spændende med fodringerne i Givskud, for der følger altid en masse god info med. Også denne gang. Dyrepasseren slog til lyd for, at vi genindfører ulven i DK. Det er jeg nu ikke helt enig med hende i - men sådan er der så meget. Smukke er ulvene dog i parken, men jeg synes, vi skal lade dem blive bag lås og slå.

Givskud sept. 2013 044.JPG

Cille er en rigtig god storesøster og passer godt på sine små søskende. Et fast greb om Zofies hånd og så går vi videre i dagens tekst. 

Givskud sept. 2013 061.JPG

Næste fodringsstop var hos Berberaberne. Det er jo nogle livlige, sjove fætre. Dagens bonus info var, at disse aber er dem der kan leve nordligst bl.a. fordi de ingen haler har, som kan fryse af om vinteren :) 

 

Givskud sept. 2013 083.JPG

Vi var ved at dø af grin over aberne, der kæmpede om at få lov til at gynge i tovet. Imens disse 2 dystede, sad der en anden en lidt højere oppe og tissede en anden ned i hovedet!! Jo jo, der er et vist hierarki i den verden! 

Givskud sept. 2013 055.JPG

Så var ungerne klar til at komme videre, og med et chaufførskifte var vi i sikre hænder! 

Givskud sept. 2013 046.JPG

Lamaer og giraffer er mine to absolut yndlingsdyr. De har bare de smukkeste øjene, og så virker de begge to sådan lidt smådumme, som i - øhhhh-var det mig du snakkede til- agtigt!  Og lamaen er jo bare iklædt det lækreste uld, der gad jeg godt være i nærheden, når den skal klippes :)

 

Givskud sept. 2013 048.JPG
Givskud sept. 2013 052.JPG

Bisonokserne kørte vi hurtigt forbi, for vi skulle hen også se om løverne var blevet fodret. Og JA, det var de. De havde som sidst fået en hel hest serveret.  Zofie syntes, det var frygtelig synd for hesten, så vi måtte lige have en lilel fornuftig snak om, at den først var blevet slagtet på slagteriet og ikke slået ihjel af løverne, sådan som man ser det på TV. Så var det ikke helt så synd alligevel.

Givskud sept. 2013 091.JPG

Det gav appetit at se alle de dyr blive fodret, så efter et par timer i dyreparken og en ½ time i forretningen med tøjdyr, som mormor i et letsindigt øjeblik havde lovet et af, kørte vi ud for at finde et sted at spise vores mad sammen med de nye investeringer - en lyserød pingvin og en dromedar og et desmerdyr med udpræget Basedow øjne. Eftersom det helst - efter Cilles mening - skulle være et sted med smuk sø udsigt - faldt valget denne gang på en sø ved Jelling - tror måske det hed Skovdallund ved Fårup sø - eller noget i den retning! En rigtig lille perle og i det fine vejr sad vi og indhalerede hamburgryg-madder med hønsesalt og lillebror ost. Dertil æblejuice med højt sukkerindhold og så var det tid til en lille eftermiddagslur .......syntes morfar og mormor!  En lille halv time blev det til - fordi vi havde 2 spille-agregater med - en mobil og en Ipad. Hurra for dem :)

 

Det var ikke fordi, jeg ikke godt kunne ha´ brugt min søndag herhjemme ved brænderen eller med strikketøjet, men hurra fordi, vi lige valgte børnebørnene frem for det. For det er GULD med sådan en eftermiddag. 6 timer smuttede lynhurtigt - sådan er det jo, når man er i GODT SELSKAB! Jeg er evigt taknemlig for, at vores børnebørn bor bare 5 minutters gang her fra.

 

 

Når man letter røven.......

Som regel får man jo en god oplevelse, når man tager sig sammen og letter røven fra den magelige søndagssofa. Og det var netop hvad der skete i dag, da jeg trods mange ret dårlige undskyldninger, såsom "måske bli´r det regn", "måske er det koldt", "Åh, jeg er TRÆT", "jeg burde også pakke lidt til Fanøturen" osv. tog mig sammen for at besøge det landsdækkende "Åbent Landbrug".  Heldigvis nåede jeg også frelst at tænke, at når Axel -vores gode ven gennem 100 år, - kunne trodse både vejrguder og mange andre forhindringer, og stable et event på benene, kunne jeg også hoppe i Ilse Jacobsens de små sorte ( ja, så fik jeg da lige nævnt de eneste mærkevarer, jeg ejer),  og smække noget lunt hjemmestrik om dobbelthagerne og komme af sted.

3 generationer + et hold gode venner kravlede altså trods stive lemmer, og lettere træthed ind i Zafiraen og daffede ud i de omkringliggende kartoffelrækker ( læs: kålmarker.)

Åbent landbrug 2013 002.JPG

Det første vi mødte, var en info-stand hvor Axels ældste ( så vidt vi ved :)) datter,  Gry havde taget føringen og delte quiz-spørgsmål og klistermærker til børn og barnlige sjæle. Da Zofie havde fået et på, skulle mormor selvfølgelig også have et. Gad vide om jeg når at få det slidt af inden, jeg skal møde ind på Apoteket i morgen tidligt!!!! Hvis ikke, må jeg jo gå rundt og LOVE ØKO hele dagen! SMILER..............

Åbent landbrug 2013 005.JPG

Det var et imponerende syn der derefter mødte os. Et hav af mennesker, som i sandhed havde lettet røven trods truende mørke skyer, stod i og omkring en masse hvide teltboder, der præsenterede varer fra Axel Månssons Gartneri.

Åbent landbrug 2013 008.JPG

Der var fine høns - indrømmet - en del flottere end de 80.000 hønseavleren har gående ovre i pilehegnet. Dem kunne Zofie godt lide, så dem var vi forbi mange gange - de stod i øvrigt også lige ved siden af boden, hvor der blev bagt pandekager!

Åbent landbrug 2013 007.JPG

Flere steder var der kreativt stablet halmballer op, som podier for smukke, smukke økologiske grøntsager. Inde i den grå hal bag ved den hvide port i baggrunden, var der lavet biograf og der blev uddelt gratis popkorn. Det var ikke Desperate Housewifes, der var på dagens program, der imod kørte 3 fladskærme med små produktionsvideoer, så man kunne få et godt indtryk af, hvor stort et firma Axel og hans dygtige folk har formået at stable på benene.

Åbent landbrug 2013 010.JPG

Axels anden søde datter Mai, havde fornuftigt valgt at arbejde i det varmeste telt, nemlig der hvor man kunne købe grillet kylling, pølser og salat. De havde svedt tran lige inden vi kom - for der havde været 900 gæster allerede i formiddags, og mange af dem ville selvfølgelig gerne have lidt at spise til frokost.  

Åbent landbrug 2013 011.JPG

Axel selv tog situationen med knusende ro, og havde tid til en øl sammen med os. Det handler jo om, at få uddelegeret arbejdet til andre!!!! :) Man kunne se, han nød dagen. Og det vil jeg sige, Axel - du har faneme gjort det godt!  Ikke så meget pis med dig. Du får en ide, og så handler du på det, og resultatet kunne vi se i dag. STORT - på alle måder!

Åbent landbrug 2013 015.JPG

Zofie og mormor får også lidt til maven. Flotte grøntsags-dekorationer på bordene

Åbent landbrug 2013 019.JPG

Så var vi selvfølgelig også på "markandring" - det vil sige vi blev kørt rundt på ladet af en New Hollænder - og så de flotte kål, selleri og salatmarker. Indimellem holdt dyret stille, og så sprang guiden af og høstede kål, forklarede, - høstede selleri og gav smagsprøver. En smule køligt, men med et barnebarn på skødet holdt jeg a lårbasserne lune :)

 

Åbent landbrug 2013 022.JPG

Snorlige rækker af salter og kål. Det hele er systematiseret, så man kan følge varen fra jord til bord. Imponerende! 

Åbent landbrug 2013 017.JPG

3 generationer venter på markrundturen! 

Åbent landbrug 2013 028.JPG

TROEDE jeg lige, at vi var på vej hjem efter 4 timer i den jyske muld - men NEJ!!! Vi havde endnu ikke fået analyseret maskinparken!!!!! Det tog en rum tid. Men vi kvindelige deltagere i eventen, gav os til at sparke dæk!!! Det er noget vi har tillært os i dagens anledning!  Man er vel flexibel og kan indordne sig under forholdene.

Åbent landbrug 2013 023.JPG

Gad vide, hvorfor jeg ikke er blevet traktorfører?  Jeg klæder da enhver traktor - og Zofie, syntes det var herrefedt at komme lidt til vejrs. 

Åbent landbrug 2013 029.JPG

TAK til Axel Månsson og hans crew. TAK for en rigtig udbytterig dag!

vinholdet 2013 blichersvej 035.JPG

Dejligt når nogen formår at stå på hovedet for andre - og det gør Axel!  :)