Må man kysse en ged

ØV BØV... nogle gange bliver man......

...bare så skuffet :(  Den sidste uges tid har jeg næsten ikke kunnet være i min krop af bare spænding og forventning. HVOFOR, vil en og anden sikkert spørge. JO, jeg havde fundet det sødeste lille bindingsværk sommerhus på Langeland med HAVUDSIGT. Mega dyller.  Nedsat med 400.000 en rigtig lille perle i.fgl. papirerne, og til en pris, hvor vi kunne være med.

Så med hæklekurven pakket og et par dyner på bagsædet, kørte vi spændte mod det sydfynske ørige. Jeg var nok den, der var mest spændt, for jeg havde allerede indrettet de søde rum - og diskussionen i bilen gik på, hvor meget mon vi yderligere kunne presse prisen, og om vi gad udleje eller ej.
Min søde veninde Birgitte havde dog på forhånd - klog af skade sagt- ikke for at være lysslukker og joykiller - men at de sidste år, da de var på udkig, -af og til kom ud for, - at det var svært at genkende billederne fra udbudsmaterialet og så virkeligheden. Den havde jeg sidende i baghovedet - og det var selvfølgelig lige det, der skete, da vi kom i god tid før den ellers søde fynske mægler.  Bindingsværket lød mistænkeligt hult mange steder, og da vi kom ind i huset var rummene bittesmå - og billederne absolut taget med VIDvinkel!!!! Al charmen fra billederne var totalt forsvundet, og den ellers gode følelse var VÆK!. ØV, hvor var jeg skuffet. Mærkeligt nok var der god udlejning på det, og beliggenheden var super - men huset er simpelthen for dyrt til, at vi bare kan tillade os at rive det ned og bygge et andet. Men fra tagterrassen - der også skulle skiftets ud- var der en rigtig dejlig havudsigt.

Mægleren, var rimeligt opsat på, at det var noget for os, men da han sikkert fornemmede, at det nok ikke blev os, ville han gerne vise os et billigt hus, som jeg selv havde snakket om, 2 km fra Ristinge. Det ligger for langt væk, synes jeg, men dog kun 2 km. fra Langelands bedste strand, så vi sagde ja til at køre med ned at se det. Syntes ikke vi kunne være andet bekendt. DET var så til gengæld en GOD POSITIV overraskelse. Et lille gammelt helårshus, hvor der ikke var lagt en hel masse sminke hen over. Energien var god - huset superbilligt, så nu venter vi på tilstandsrapporter og andet på det. MEN om det bliver til noget, ved jeg ikke. Beliggenheden ER langt væk - vi har campingvogn, Mille og Brian har i forvejen sommerhus på Langeland, som vi må bruge alt det vi vil. Så måske skal vi bare falde til ro, og lade det hele blive ved drømmen om eget lille sommerhus. ÅH ja, glemte jo helt at vi også har et delesommerhus i Sverige. Egentlig mangler vi vel bare TID til at benytte alle de muligheder, vi har. Som Per så klogt siger - man kan nu leje mange sommerhuse, for det det koster at eje et selv. Har han ret???? Ja, selvfølgelig har han da det :)

Og skuffelsen var hurtig ovre - for hjemme i sommerhuset ventede 3 små dejlige piger på stjernerne i deres verden - nemlig MORFAR og MORMOR. Og findes der noget dejligere end et par tøser der laver en hule og ligger og spiller Ipad, eller ligger i arm med mormor og ser X-factor? NÆPPE - det kan selv verdens bedste sommerhus ikke hamle op med.

Og når svigersønnen så er løbet ind i en god stime ørreder og har fanget 37 stk. og slet ikke kan få armene ned igen - ja, så er familieidyllen på det højeste :) Han havde som god sportsfisker, dog kun taget de 3 med hjem. Hvem fik mon dem med hjem til aftensmad og fryser??? GÆT!

Så fås de ikke friskere og bedre. HAVØRREDER med det smukkeste lyserøde kød. Glæder mig til aftensmaden.