Må man kysse en ged

"Time out"....."over and out"......

Efter et ret presset efterår med bl.a. arrangering af Strikkefestival, meget arbejde, mange bookede weekender, jul og meget få juledage - kunne jeg i julen mærke at mit stressbarometer var ved at gå oven ud og bægeret lige ved at flyde over. Derfor var jeg nødt til at beslutte at strege ALT i den allerede bookede Januar kalender.

Så da julepynten var pakket ned satte jeg mig til pc´en og meddelte på FB - at nu holdt jeg "Time out" i januar måned. En og anden har sikkert tænkt sit - men jeg kunne mærke, at hvis jeg ikke skulle gå ned med stress som for 4 år siden, var jeg altså nødt til at handle på det. HVIS man virkelig HAR været ramt af STRESS eller DEPRESSION ( sidstnævnte har jeg heldigvis IKKE prøvet) ja, så kender man godt signalerne, når de kommer, men de er meget nemme at overhøre. Man/JEG har lidt svært ved at erkende, at der bare er ting jeg ikke magter så godt mere, og at jeg selv er nødt til at passe på mig.  Omgivelserne/vi er med til at fastholde hinanden i de vante mønstre, det mærkes tydeligt. "Jammen - vi skal bare HYGGE os",  "Jammen, vi skal bare......." Jammen, har du ikke godt af.....? "Jammen, det er jo længe siden...."  jammen, jeg fylder altså rundt,...... jammen., jammen ...............  lyder det velment fra alle sider.

Og jeg vil jo så gerne undgå at såre mine venner og familie, og alligevel gør jeg det gang på gang, fordi jeg ikke formår, - når jeg er presset - at få det sagt på en rar måde. UNDSKYLD venner og familie og andre, der måske har følt min vrede.

Jeg BURDE jo ikke have noget at stresse over. 23 timers arbejde om ugen, dejlig familie ingen økonomiske bekymringer. Men når man først har været ramt af stress 1 gang - og jeg har faktisk været det et par gange, så er der bare væsentlige ting, som kommer til at halte. Jeg har snakket med mange andre stressramte om det, og nogle af de ting, man bliver ramt på er: 

Korttidshukommelsen. Jeg huskede dælme ikke godt før - men nu er det da helt til rotterne.
Koncentrationsbesvær. Før kunne jeg strikke, læse et ugeblad, snakke og se TV på 1 gang. Nu kan jeg 1 ting ad gangen. "Multitasking" var før mit mellemnavn - nu er det vist bare TASK! Jeg kan i hverdagen f.eks. ikke koncentrere mig om at læse en bog. Før læste jeg måske 3 bøger om ugen. Det er faktisk en stor sorg, for jeg ÆLSKER at læse. Her i vinterferie læste jeg dog 1½ bog. YEAHHHHHH !!! Siden vi er kommet hjem, har jeg ikke fået læst anden halvdel af en Dan Brown færdig. Den ville tidligere være blevet slugt i løbet af o,5. 

Søvnbesvær. Jeg har i over 8 år  ikke sovet mere end ca. 2 timer i træk - de TV-programmer, der har været de sidste par dage om "Pressede danskere, der ikke kan sove" - kunne lige så godt være optaget her på matriklen" .
Træthed!  Man bliver SÅ TRÆT, at jeg ikke tror, man kan forestille sig det, medmindre man har prøvet det. :( 
Vred,- man bliver vred og opfarende og projicerer det ud i omgivelserne - måske ganske ufortjent. Introvert, man får bare en usigelig lyst til at KOMME VÆK - væk fra krav, forventninger - væk til et sted, hvor man kan gemme sig og sove i 1000 år. PUHA - jeg sidder såmænd og bliver helt ked af det, bare ved at skrive disse linjer. Det ligger stadig lige under huden, kan jeg mærke.

Meeeeeeeeeeeeen..................................

 

.NU.... efter januars Time-Out og en Februar med uges vinterferie I Søndervig i sofamode føler jeg mig på banen igen.  Jeg vil i årets løb måske lave flere Time-outs, HVIS det bliver nødvendigt. :) Jeg vil blive bedre til at mærke efter og træffe gode beslutninger for mig selv. Så hvis jeg bliver nødt til at melde fra til en fest, familie middag, arrangement eller andet, vil jeg her på forhånd gerne sige, at det IKKE er noget personligt og ikke handler om den der inviterer. Jeg vil værne om mine fridage - de er MINE - så hellere stramme balderne de andre dage, hvis der er ting der skal ordnes.

Flere i mit netværk har påpeget, om jeg ikke skulle lade være med at involvere mig i alting, og sætte nye ting i gang. Men søde venner, sådan fungerer det IKKE i min hjerne. Ideerne bobler i en jævn strøm ca. 24 timer i døgnet ( gad vide om jeg havde fået en diagnose tidligere) - og de ideer en stor del af MIG, og den del kan man ikke bare amputere.

Jeg tror bare, at i vores familie bobler kreativiteten helt fra baby-ben. Her ses Silke i en alder af ca. 1½ år. Hun har fundet en strikkepind frem og sat sig til rette lige som "MÅRMÅR" - og så ved hun godt at trøjen skal strikkes.