Må man kysse en ged

Kvindernes krig..................

For mig er FERIE indbegrebet af hygge med bøger, strikke/hækletøj, afslapning på langs og alverdens tid!!!! så fås det ikke bedre! Jeg ÆLSKER krimier og jeg har gennem årene tyret de fleste, men iblandt sniger der sig også en biografi eller 2 ind. Dette år viste biografien sig at blive den absolut bedste bog overhovedet,  jeg har læst i laaaaang tid.

"Kvindernes krig" af Anne-Cathrine Riebnitzsky vil være den bog, som har printet sig dybest i mit system - og vist også i Pers - i år. Nøj, hvor er den god - ikke bare på den spændende måde - men fordi man får et HELT andet indblik i krigen i Afghanistans. Jeg gider normalt ikke læse bøger om krig, men bagsiden lød så spændende, i og med at det er en kvindelig soldat, der fortæller, om hvad soldaterne egentlig kan udrette for de almindelige afghanere, så de får en bedre tilværelse i forhold til Taleban, at den bare røg med i ferietasken.

I læ mellem campingvogn og Opel og forskanset under en dyne, fordybede jeg mig i den gribende dagligdagsfortælling, som Anne-Cathrine Riebnitzsky har haft i 2 perioder i Heldman Provinsen. 

Jeg har altid været temmelig loren ved, at vi sender vores unge soldater i krig. Man hører om så mange unge mennesker, der kommer hjem med et ødelagt liv pga. af krigsskader, krigstraumer -eller endnu værre i en Body bag. Til hvad nytte?  Der må jeg sige, at jeg har fået en noget mere nuanceret opfattelse efter at have læst bogen, som var svær at lægge fra sig. Efter bogen at dømme nytter det bare en hel masse!

Anne-Cathrine får kontakt med nogle virkelig stærke kvinder i Heldman , og sammen får de oprettet mange sociale tiltag for de tilslørede kvinder. Bl.a. engelskundervisning, skrædder kursus, basal fødselshjælp for bare at nævne nogle få ting. Noget der ikke ville kræve mange timers forberedelse her i DK, men som kan medføre lemlæstelse og død i det patriarkalske Afghanistan.

Det er ikke ufortjent at Riebnitzsky har modtaget Anders Lassen legatet af Kronprins Frederik for "sit eksemplariske arbejde til stor gavn for den demokratiske udvikling i Heldman Provinsen.

Glæden var stor da jeg i dag med posten modtag  KIG IND fra Ikast/Brande bibliotek, og slår direkte op på en annonce for en forfatteraften på Ikast Bibliotek den 25. september kl. 19.30 med Anne-Cathrine Riebnitzsky. Det foredrag vil jeg varmt anbefale, for det kan KUN blive en god aften!!!!! Hank lige op i veninderne og lad os rejse sig os fra sofaen og komme afsted!!!! :)