Må man kysse en ged

RUNRIG.... here I come!!!!!

Jeg kan roligt erkende, at jeg ikke er det store geni ud i musikkens verden. Jeg er ikke en af de personer, der har musik kørende i baggrunden til alt hvad jeg laver. Hader dårlig muzak i butikker og synes, at der er alt for meget støjforurening i vores dagligdag. Når det så er skrevet, så findes der altså alligevel et lille sted inde i mit hjerte - eller der omkring - der bliver helt varmt, når visse strofer rammer mit umusikalske øre. Blandt dem er Runrigs dejlige sange/tekster.

runrig1.jpg

Jeg har i flere år spurgt nogle af folkene bag musikfestivalen,  om de ikke kunne skaffe Runrig til Brande. Det er af forskellige årsager ikke lykkedes, men nu lykkedes det så for folkene bag 100 års jubilæet, at få dette dejlige band til Brande - og så kan det da nok være at fru Sommer fik fingeren ud! Var den der købte de første i billetter - der skulle jo nødigt blive udsolgt, før jeg nåede at gafle en. Og der var altså kun 3000 billetter :)

Der var dejlig stemning i Remisen helt fra starten af. Vejret artede sig med pletvis sol. Jeg gider normalt ikke hele dage med musik og andre mennesker, og havde da også tænkt, at det kunne blive en lang dag, når man ikke selv drikker og ens yndlingsband først kommer 6 timer senere. Men heldigvis havde vi spisebilletter og eget bord inde i Remisen, og det er knagme et HIT! Så jeg tog en lynhurtig beslutning om at gå til makronerne..... vodka-makronerne! Efter Gastric Bypass operationen bliver jeg jo totalt fuld af bare en halv snaps! Tidligere kunne jeg drikke ca. en hel flaske uden at gå i gulvet. Og det gjorde jeg af og til i festeligt lag. Ja, jeg var vist berygtet i vennekredsen - og når vi skulle have julefrokost, var jeg ikke den mændene ælskede at sidde ved siden af, for de vidste godt, at så måtte de lægges tidligt i seng. HA HA!!!!!

Nu ved jeg ikke hvor mange af jer, der har forsøgt sig ud i en vodka med danskvand? Hvis ikke - er det ikke noget, jeg kan anbefale at stile efter en brandert i. Selv en skive lime formår ikke at gøre det til en kulinarisk oplevelse, så da jeg efter et par stykker af dem - uden den ønskede virkning igen frekventerede baren, faldt mit utrænede festivalblik på et lille GAJOL-sortiment. "1 stk 25 kr. 5 stk 100 kr."  Men da jeg er en påholdendede jyde, og ved at jeg bliver hurtig fuld nu, valgte jeg fornuftigt kun at købe en! Men se se - de smagte jo rimeligt godt - så da middagen var indtaget - 3 bands havde været på scenen - traf jeg den fornuftige beslutning at investere mine sidste 100 kr. i et sæt på 5!!!! For nu skulle der dælendusme festes igennem!!!!
Maybrith huggede den ene mod at købe en is til mig - den nåede hun aldrig at få hentet, fordi hun faldt i snak på vej ud til isboden!!!!!! Dejligt at have noget til gode - bare det ikke er tæsk! Axel tog den anden - og så var der kun 3 tilbage!!!! Så for en sikkerheds skyld - kunne jo hurtig se hvor det bar hen med mit lille lager -  skyndte jeg mig at kyle de 3 resterende ned, og SÅ fik jeg da varmen, og stemningen var GOD! Og Runrig gik på scenen.

Uha uha - Bruce Guthro, han er min stjerne på den musikalske charmehimmel!!!! Kommer fra Nova Scotia i Canada. Han er da bare for LÆKKER!!!!! I bilen har vi en ret gedigen cd-samling, men det ender da altid med at vi sidder og skråler til Runrig, når vi kører til Sverige og omegn. Jeg har faktisk aldrig været til en Runrigkoncert før - men derimod har vi været til 2 koncerter med Bruce i Vejle og Horsens. Han spiller med sit eget band, hvor bl.a. sønnen også er med samt en helt fortryllende kvindelig violinist på lange stænger og tårnhøje hæle. Hun både synger og spiller som en engel. Den 10. december kommer de til Herning - så skynd jer at gafle en billet, hvis I vil høre dem.

 

Here they are!!!!! De var bare SÅ GODE!!!!! Sikke en stemning der var. De er proff. og forstår at få publikum med. På lærredet på "bagskranken" kørte flotte stemningsbilleder fra Nova Scotia og Skotland. Vi skrålede med for fulde gardiner, så selv om det blev en smule køligt undervejs var det ikke ubetinget svært at holde varmen. Tror da mindst jeg tabte 1½ kg og mine arme og hænder var indimellem totalt lammede af at klappe! Tror der var folk fra hele Danmark tilstede. Vi snakkede med mange udenbys, som var kørt laaaaaangt for at høre dem. Når vi har været til Brucekoncerter, har der også været folk fra både Tyskland og Sverige!!! Så jow, de kan trække publikum langvejs fra. Håber de kommer til Brande igen - så er jeg på banen!!!!! Men mon ikke de gør - 2 af bandmedlemmerne kommer jo lige fra nabolaget - nemly Manny Skjærbæks musikalske sønner :)

 

Var vi mange eller var vi MANGE???? :)

For god ordens skyld - så var Michael Falch med band altså også super godt - ærgerligt at lyden var lidt usikker under vejs - men hva  faen, det er jo bare musik og folk var I godt humør :) Han er også en bette sød fyr. Har NÆSTEN rørt ved ham - havde i hvert tilfælde LYST - da jeg stod i kø efter ham i Brugsen i Rudkøbing!!!!!

Nu tror jeg det er tid for en lille meditativ stund med perlebrænding af et par høns!!!!!! Og hvem ved - måske skal der også tusches et par flotte sten i anledning af, at det er en dejlig lørdag :) Tak til alle I gode venner, der var med til at gøre dagen ekstra hyggelig i går.

Søde hønsekæder kan man da altid bruge, hvis man mangler et lille uhøjtideligt smykke til bare 200 kr.!!!