Må man kysse en ged

Nytter det at være sponsor........................?

På det enkle svar kan der svares lige så enkelt  JA! JA, DET NYTTER! Det kan jeg ved selvsyn bekræfte, det hjælper endda RIGTIG MEGET!

Ilse og jeg er "deleforældre" til lille Ester, som nu ikke er helt lille længere. Vi har sponseret hende med hver 800 kr. om året siden babyclass - og inden da havde vi Lea. Det sjove ved Ester er jo, at hende har vi kunnet følge personligt.

IMG_0453.JPG

Her ses lille Ester for 3 år siden i 2011, da gik hun i 1. klasse og var 5-6 år.

IMG_0146.JPG

Siden er Esters storesøster, Grace også kommet under vores lune sponsorvinger. Det første år af hendes gymnasium, (tror jeg det kan sammenlignes med) betalte jeg det selv sammen med familien. men da det rent faktisk koster 3000 kr. om året, syntes jeg, det kunne være rigtig dejligt med lidt støtte, og derfor er det dejligt at nogle af mine strikkevenner i strikkeklubben har været gavmilde de sidste 2 år,  og har støttet op. De andre gange har jeg haft pengene sendt med andre danskere ned til Grace. Grace går ikke på NLAI og derfor har pengene ikke kunnet overføres direkte til skolen, som vi gør med Esters.

Denne gang havde jeg så fornøjelsen - både af at møde Grace - og overrække hende penge. Hun går og venter på karaktererne fra de sidste test, inden hun kan gå videre. Derfor ville jeg ikke give hende alle pengene. Der skal være orden i sagerne. Hun ville imidlertid gerne udnytte tiden med et EDB -kursus, og det fik hun penge til. Hun er meget beskeden og sød og hun var utrolig rørt - og det blev jeg selvfølgelig også. Nu er det jo dejligt at lege julemand - så jeg gav hende 1000 Kenyashilling (65 kr.) til hendes mor, som jeg ved har det hårdt.

 

IMG_0292.JPG

Den dag, det var aftalt, vi skulle besøge Ester og Graces familie stod det simpelt hen ned i STÆNGER. De bor i en compound ( en slags lejr) 4 km fra skolen, og som I kan se på billedet var det er noget dramatisk tur derud. Taxachaufføren - i sin nye bil - var mindre end glad, for at køre kunne vi mærke, så vi gave ham en god betaling for turen, som i sandhed også tog laaaaaaaaaaaaaang tid.

IMG_0282.JPG

Ester, Grace, deres mor, og storebror bor hos deres bedste mor i et lille bitte bitte hus inde i kompounden. Vi var selvfølgelig ret spændte på at se, hvilket syn, der ville møde os - men vi blev glædeligt overrasket over, hvor pænt, men småt og meget spartansk, de bor. Hele deres hus er er mindre end min stue, og der bor de 5 mennesker. Jeg havde været skilt og indlagt på den lukkede afdeling, tror jeg, hvis det var mig, der skulle lev under de forhold. Men de har intet valg. Faktisk så boede de jo rigtig flot i forhold til millioner af andre Afrikanere.

Det viste sig at de 65 kr. jeg havde givet Grace til sin mor, lige havde været det, der havde reddet deres tilværelse i denne omgang. Moderen dyrker nogle få grøntsager i deres lille gårdhave og sælger, og for de penge køber hun så nogle andres grøntsager, går den lange vej ind til Nakuru og sælger dem osv.

IMG_0275.JPG

Manden - i den blå trøje - er Peter. Han er selv børnehjemsbarn fra NLAI, og har taget en læreruddannelse og underviser nu på skolen. Udover at være meget musikalsk ( underviser i sang og rytmik på skolen) er han også kunstner og maler, og det dejligste menneske, man kan tænke sig. Han elsker sine elever kan man mærke, og gør en stor ekstra indsats for dem. Han tilbød også at tage med ud til Graces familie og være tolk for familien, som kun taler swahili. De 5 ord på swahili, jeg kender..... goddag, gå væk, kom her, og TAK - kommer man jo ikke vældig langt med i en snak om hverdagslivet.

IMG_0280.JPG

Vi skulle selvfølgelig fotograferes sammen - og selv om jeg har tabt mange kilo, så går der da stadig 2 afrikaner på min størrelse :(  Her kan I se hele deres stue. Til høre for skabet var der et forhæng ind til et andet rum, som vi ikke så.

IMG_0278.JPG

Ester var selvfølgelig mere end glad for de små ting vi havde med til hende. Lidt tuscher, fint papir, en saks og malebog fra Fakta i Brande, og så havde jeg fundet nogle kladdehæfter i Nakuru til ca 50 øre, så dem havde jeg også investeret i :) Til moderen havde jeg skrevet et lille kort og pakket lidt flere penge ind i. Hun pakkede det ikke op, men stak det - lige som jeg selv ofte gør ind på hylde 2 - BH´en), så håber jeg det kan lette hendes hverdag en smule.

IMG_0285.JPG

Her ses deres "have", hvor der også løb et par fjerløse magre høns rundt.

IMG_0288.JPG

Graces mor er omkring 45 år, og Grace ligner hende utroligt meget. Bedstemoderen vidste ikke hvor gammel hun var. Men sikke et dejligt tandløst smil hun havde - en herlig kvinde. Det ville have været rigtig interessant at kunne have snakket swahili og have hørt hendes livhistorie. Men det blev ikke i denne omgang.

IMG_0290.JPG

Desværre var Grace ikke hjemme mens vi var der, hun skulle passe sit kursus, så vi nåede bare lige en regnvåd krammer.

IMG_0291.JPG

OM det NYTTER.....?  Ja, Grace ønsker at blive advokat. Den drøm ville hun sandsynligvis aldrig kunne leve ud, med mindre nogen påtog sig et sponsorrat. Det har strikkeklubben og jeg gjort, og så må vi bare håbe, at drømmen bliver udlevet for hendes egen og familiens skyld. Hun er deres håb om en bedre fremtid, for med salg af nogle få grøntsager hedder det først og fremmest OVERLEVELSE, der skal meget mere til, hvis der skal mere gang i bl.a. Afrika.

Tænk, hvis hver person i I-landende tog hånd om et andet menneske i ulandene - mon så ikke, vi kunne få fordelt goderne lidt mere retfærdigt, og verden et bedre sted at være. Måske utopi - men jeg ER et meget naiv menneske :)