Må man kysse en ged

JO, vi har da X-FACTOR i Brande......

Hvis man tror, at Brande bare er et hul i jorden, hvor der aldrig sker i hujende fis, så få liiiiige lettet røveren og kom ud på gader og stræder - sammen med alle vi andre !

Når det SKAL være, så arbejder vi altså hurtigt på disse kanter, ikke bare som erhvervskommune, men også når underholdningsindustrien kalder. I nattens løb er der da nogle, der har fået banket et fint  HENRIETTE X - FACTOR SKILT SAMMEN.

Vi var da nok liiige et par stykker, der havde set Blackman og crew i aftes, og som nysgerrigt har kigget med på FB, for at se, hvad byen/handelsstanden/Kvickly kunne komme op med, hvis Henriette endnu engang overlevede afstemningen.

Ja, faktisk ret mange flere end DR1 havde håbet på. Som den søde "mikrofonholder" fra DR 1. sagde, så er det jo ikke noget problem her i Brande at få jer til at fylde mere end 10 personer. Og mængden blev da også  rigtig meget større da Henriette omsider dukkede op fra den laaaaaange march fra torvet, hvor flere 100 også havde samlet sig, og der var rigtig mange børn, der gerne ville have autografer fra den unge kassedames hånd :)

Men der var nu nok at udfylde ventetiden med og stemningen var forventningsfuld og spændt. Fine kager med billede af Henriette, en hilsen fra Kvickly og Ikast/Brande kommune stod og lokkede. Flag blev rundhåndet delt ud til store som små. Undertegnede havde heldigvis sit kamera at klamre sig til og undgik behændigt det røde Dannebrog.

Selv om man er borgmester eller ex, skal man alligevel instrueres. Intet måtte gå galt!!!!!!!! Stemningen steg og steg :)

Musikskolens store chance for at blive "opdaget" - den store scene venter!

Og hvem kan sige nej til en "Selfie", når det enten er en Helle Thorning eller en sød DR medarbejder, der knipser? Preben siger IKKE NEJ :)

 

Endelig rundede Henriette hjørnet ved Bowlingcentret og parkeringspladsen, og der blev råbt og klappet. Nogle kunne se noget andre ikke. Men hvad betyder det, bare stemningen er der - og det var den!

Det var ikke kun Henriette, der havde fået håret stylet i dagens anledning, også denne herlige lille fyr havde en god "hårdag" og havde fået en god platform at overskue hele situationen fra.

En KVICK kvicklymedarbejder havde set hvor det bar hen, og hun fik behændigt banket et lille europallepodie op til Henriette og borgmesteren - et godt tiltag! Til gengæld lidt ærgerligt, at der ikke var en, der i kampens hede, også havde overvejet en mikrofon. Håber det kommer med i drejebogen til næste lørdag, HVIS Henriette nu SKULLE gå hen og løbe af med sejren.

og SÅ skete det endeligt. Henriette LIVE liiiige i kameralinsen. Yeahhhhhhh. Så Henriette - hvis din mor ikke lige har nået at få noget snuppet med sit kamera - så siger du da bare til, så kan jeg godt levere til din scrapbog :)

Det kan godt være, at Brandes verdenspresse og borgmester og DR1 var samlet - men familien kommer i første række. Tror det var bedstemor, der fik en krammer.....? ( det synes jeg, jeg lyttede mig til).

og bedstefar skulle altså heller ikke snydes! :)

 

Så var det Kissmeyers tur - gad vide hvad han sagde????  FÅ SÅ LIGE FAT I EN MIKROFON, FOR SØREN!!!!!  H V I S seancen skal gentages næste lørdag - så brug dog Bowlingcentrets trappe og altan, som platform og lad Henriette synge ud over land og by heroppefra - er mit beskedne forslag.

Henriette 077.JPG

Nå pyt med fine ord, Preben kom med blomster og balloner - dem kunne vi da alle se! Ikke noget med små beskedne buketter her :)

X-factor er luftig som en ballon, der vejer i vinden. Men uanset HVAD, Henriette - om du vinder eller ej, så synger du bare godt. Det vil være godt for byen Brande, hvis du vinder på fredag - men jeg ved ikke, om det ville være lykken for dig og dit liv, at vinde i så ung en alder???? Det kan ingen vide. Men herfra skal lyde et "LYKKE TIL" - og min stemme får du under alle omstændigheder, for denne begivenhed har været med til at samle mange af Branditterne, som ellers kan være lidt svære at hive op af sofaen. Vi fik en god og sjov oplevelse. Det ryster sammen på den gode måde. Store som små. Det giver næring til drømme. Lad os bare drømme STORT. Energien følger tanken, så lad os tænke STORT, SMUKT og KÆRLIGT!

Faktisk blev jeg en lille smule rørt, da jeg kom op på Storegade i formiddags og så den flotte flag alle til ære for dig. GODT GÅET Henriette!