Må man kysse en ged

Afrikanske frustrationer.......................

Det er både hårdt og dejligt at være på Kioolulu. Dejligt at mærke, at jeg betyder noget for dem, og at gensynsglæden var stor på begge sider.

IMG_0183.JPG

,Dog hvilede der også et vist forventningens pres på mine smalle skuldre og selv om jeg efter det første gensyn sagde, at de bare skulle gå i gang med det, de plejer at lave, endte det med at de bare sad og kiggede på det, jeg egentlig havde besluttet kun at vise til 2 af gangen. Lidt frustrerende, fordi det var billedet hele ugen, medmindre jeg satte dem igang en og en.

IMG_0184.JPG

Der er milevid forskel i mentaliteten fra DK og Kenya. Jeg tror desværre også, det er derfor, at der ikke rigtig SKER noget i Kenya. Tiden går hele tiden med at vente.... vente..... vente på at nogle svinger pisken. Jeg hader at svinge pisken, og bliver vældig frustreret, når andre ikke selv kan tage initiativ. Det kniber det altså rigtig meget med i Kenya. Groft sagt, så sætter man sig hellere under et træ og venter på at der kommer en og sparker en i gang end selv tage teten.

 På 3 eller 4. dag opstanden, blev jeg derfor også nødt til at tage en alvorlig snak med de damer på Kioolulu. Der blev en kende stille efter mit pænt modererede oplæg, men tempoet steg. Jeg satte et mål på 100 par øreringe den dag, og jeg tror, de nåede 80 par, så vi kom næsten i mål, og det var de da også svært godt tilfreds med.

IMG_0254.JPG

Her er jeg ved at vise Florence og Alice, hvordan man laver creoler af kobbertråd fra el ledninger.

IMG_0262.JPG

Uden for sad "de unge mødre" med snavsede hænder og ventede på et nyt læs mudder, som de kunne lave briketter af.

IMG_0269.JPG


IMG_0271.JPG

Faktisk havde jeg lyst til at prøve, fordi hyggede sig, men jeg havde jo min egen business at passe.

IMG_0206.JPG

Selv synes jeg ikke, jeg fik bidraget med så meget den uge, som jeg havde troet, men kvinderne havde en helt anden opfattelse, da vi snakkede om det, så det er sikkert bare mit ambitionsniveau der er for højt. Jeg bliver nødt til at indse at Kenya og DK tempo ikke er det samme. Vi kan sikkert lære en del af hinanden, hvis vi fusionerede lidt. Jeg kan da også mærke,  at jeg ( i skrivende stund) her på solsengen - 2 dage før hjemrejse efterhånden er nede i noget der leder i retningen af Kenya-tempo. Det vil sige at jeg stort set kun letter røven, når jeg skal æde eller ( på jævn jysk) skide!!!!!!!

IMG_0367.JPG


Og så er jeg også ved at være frisk igen efter en ordentlig omgang med hals og lunger. 5 dage med host,sprut og snot, hovedpine og painkillers er måske ikke at kimse af, hvis man ikke kan finde på andet at lave, men det er lidt surt show på en Kenyatur, hvor man har den store pung op af lommen. Nå, jeg fik nogle billige penicilinpiller til 100 kesh ( knap 7 kr.) , meeeeeen jeg var nu ikke helt tryg ved lægens overfladiske undersøgelse, så jeg turde ikke spise dem, tog dem bare med som sikkerhed, hvis det blev helt skidt. Og nu på 6. Dagen er jeg da ved at føle mig lidt oven på igen. TAK til Per som smittede mig, han var nemly ramt den første uge!!!!!!!'


I morgen er det afgang til Nairobi, men først skal jeg ned til Minalyns aidsprojekt og købe noget mere. Hendes ansatte laver de fineste ting, og det kan man kun købe for lidt af. Hvor GAD jeg altså godt have mange mange flere penge, så jeg kunne en masse ting hernede. For jeg er fan af hjælp til selvhjælp, og alle har godt af selv at tjene sine penge ved at arbejde.




IMG_0145.JPG