Må man kysse en ged

Kioo Lulu I love you!

Back in Kenya.

Mere end en uge er nu gået her i Kenya. ja, snarere løbet. Først et par dage hos Dea i Naivasha. Et dejligt sted med ro og afslapning, for lige at få sjælen med. http://deasgardens.com/location.html

Vi landede fredag morgen den 14. Februar og kørte direkte fra Nairobi til Naivasha. Priserne er steget ufatteligt meget i løbet af de sidste 3 år, but so is life! Så denne gang måtte vi betale dobbelt så meget for at køre halvt så langt. Vi valgte samme firma som sidst, fordi det føltes trygt, men det kan virkelig gøres langt billigere, så hvis vi skal herned igen, vil vi nok vælge en anden. Føler os en smule snydt, men så kan vi lære det, kan vi😁!!!!!!

Søndag middag kørte vi så til Nakuru hvor Kioo Lulu og NLAI ( New Life Africa International ) ligger. Susanne havde fundet et andet og meget billigere hotel end sidst. Hotel Citymax i "gå -afstand" til skolen. Hotellet var rigtig godt til prisen, og i ugens løb fik jeg mig indyndet hos manageren, og har fået hotellet til at udstille vores smykker. Han blev faktisk så blød om hjertet, at han vil foreslå sine direktør-kollegaer i en eller anden sammenslutning, at de også bliver forhandlere. Men lad os nu se. Kenya er Kenya, og der bliver ikke redet samme dag, som der sadles!

IMG_0114.JPG

Det var den helt store gensynsglæde med " mine piger" - uha hvor er jeg blevet rørt mange gange i denne uge. De havde lavet velkomst hilsen og velkomstsang, ikke et øje var tørt, hverken på sort eller hvid bane.

IMG_0155.JPG

4. klasse eleverne på Uhre Friskole har gennem længere tid lavet smykker og solgt disse for at tjene nogle penge til støtte for Kioo lulu projektet. De har været fantastiske, og det var et stort og rørende øjeblik, da jeg kunne overrække en kuvert til hver af kvinderne. Brevet indeholdt 10 US $, et armbånd samt et brev eleverne havde skrevet på engelsk - enten 2 og 2 eller enkeltvis. Kvinderne var dybt taknemmelige og rørte og besluttede sig for at gøre gengæld ved at skrive et brev til den person, de havde fået gaven af. Nu venter jeg så, - lige så spændt på - at få lov til at give de breve til ungerne fra Uhre. Det er sørme dejligt at være den julemand, der får sådan en gavetjans. Føler mig bare så privilegeret i det hele taget, at få lov/mulighed for at møde disse fantastiske mennesker - både de der giver og de der modtager. Og I er jo mange, der har støttet projektet. EN STOR TAK til jer :)