Må man kysse en ged

kioolulu.... here we come :)

Engang i løbet af foråret skal vi til Kenya igen. Topprioritet er selvfølgelig glasperleværkstedet Kioo lulu i Nakuru. Mange mennesker har været søde at donere penge, så jeg har kunnet købe materialer. Det første glas er sendt derned med andre danskere, som også arbejder frivilligt i perioder på NLAI  http://newlife-africa.org.linux5.unoeuro-server.com/6.html?&L=0 . Min gode veninde Ilse har således lige været dernede for at lave et skolebibliotek på stedet. Hun og hendes børn havde masser af glas med, og har tage et par gode billeder af udpakningen.

kiooluluglas.jpg

Her ses Jesicah, Millicent og Tracy i gang med at pakke glasset ud. I baggrunden står Ruth og siddende sidder en ny kvinde jeg endnu ikke har mødt, men jeg tror, hun hedder Florence. Jeg glæder mig vildt til at møde dem igen, da det alligevel er 2 år siden, vi var dernede sidst. Det koster jo immervæk en smule Cash på bankbogen at finansiere sådan en tur, selv om jeg selv arrangerer turen. Der er en del at ordne på den måde - meget nemmere at købe en pakkerejse, kan jeg godt fortælle - men en stor tilfredsstillelse at gøre det selv. Tidskrævende at indhente priser og lave aftaler. Priserne er steget RET meget de sidste år, så man skal se sig godt for.

morfar 61 år 012.JPG

Nu er billetter, hoteller og chaufører booket så mangler der blot et pat tusinde andre ting. Bl.a har jeg lige fået en ordentlig røvfuld læder, gummi og forskellige smykkedele hjem fra Kina. Det VEJER!!! Det sorte bundt oven på kassen vejer f.eks. 4,5 kg, så med det ene og det andet bliver der altså læs på. Heldigvis må hver person til Kenya medbringe 2 X 23 kg + håndbagage, så det går jo nok :) Jeg skal dog have plads til min HOVEDPUDE også :) Tager simpelt ikke ud at rejse uden den mere!! Gider ikke vågne stiv i nakken og med hovedpine længere, det er livet for kort til.

Jeg opdagede for et par dage siden at endnu en af mine søde veninder havde sat en pæn sum penge ind på kioo lulu´s konto, så det betød, at jeg kunne nå at bestille lidt mere glas og tage med. I det hele taget er jeg super glad for at så mange af mine venner og bekendte endnu engang kryber til fadet og punger ud. TUSIND TAK!! Jo flere der støtter jo mere kan jeg købe af materialer og des flere penge kan der så genereres.  Skulle DU også få lyst at støtte med et beløb - lille som stort - er kontonummeret 7621 2136444

Ja, jeg forpasser ikke en chance til at snakke om projektet og opfordre til at støtte. Jeg bider AL skam i mig, for det drejer sig  ikke om MIG - det drejer sig om, at kvinder fra krisecentret i Nakuru, får et værdigt liv - og det har 12 af dem altså fået - takket være projektet.

Jeg bliver totalt varm om hjertet, når jeg ser billeder af disse smukke og stolte kvinder, så nu har fået  selvværd, selvtillid og lækkert hår :) Der er en verden til forskel, fra jeg så dem første gang og til nu!  Jeg er ikke dybt religiøs - men jeg takker de højere magter for, at dette projekt er lykkedes :) Jeps, jeg tog godt nok initiativet, men uden andres hjælp og tro på sagen, var det næppe blevet til noget. TAK ALLESAMMEN.

morfar 61 år 003.JPG

I skal nu heller ikke snydes for et billede af LÆKKERMÅSEN her. Silke snart 8 måneder :)