Må man kysse en ged

Gi´ den en tand til........."Ligner det russiske rubler"

Dagen i dag, var så dagen, hvor jeg skulle et lille smut til Tandlægeskolen i Århus med min fantastiske interessante mundlidelse Liegner Rubeler  - ja, den er faktisk så interessant ( for mig) at jeg ikke engang kan Google den!!!! Jeg har forsøgt med flere variationer af bogstaveringen, men lige lidt hjælper det - ved en af Googlingerne fik jeg flere links på Russiske rubler!!!! Nå, hvor om alting er - så siger man det bare lidt hurtigt, så er der ingen, der hænger sig i stavningen, og tandlægerne ved åbenbart, hvad det drejer sig om .

Måske lever jeg i en drømmeverden - fordi jeg har en udtalt tandlægeskræk - for jeg havde hørt det, som om, jeg skulle op på Tandlægeskolen, og så skulle de mundmaskerede eksperter på dette hellige sted kigge ind i min renskurede, tand-trådede, mundskyllede, tyggegummiduftende mund, mens lækre mandlige tandlægestuderende ( dem skulle der være mange af, har jeg hørt) interesseret skulle kigge med. Herefter havde jeg forestillet mig, at overchefen ville konstatere, at hans elever her kunne se et meget meget smukt og tydeligt pragteksemplar af "ligner det russiske rubler" - og så komme med en lang forklaring på hvordan, hvorfor, hvor længe osv. denne lidelse vil befinde sig i mit gab, for derefter at give mig en pakke piller, som hurtigt ville fjerne denne irriterende lidelse, som jeg nu har døjet med i 3 år. Skal måske lige fortælle, at lidelsen giver svidende og brændende fornemmelse ved indtagelse af mange madvarer - og det føles ikke særlig fedt i det, som pædagoger vil kalde for "spisesituationer"!!!!

Men AK, jeg have gjort regning uden vært. For det første var vi liiiiiige ved at komme for sent, selv om vi var kørt hjemme fra i mere end god tid. Parkeringspladser - de hænger ikke på træerne i Århus !!!!!! Okay, vi fandt en laaaaangt væk. Så i skarpt trav og med fyldt blære nåede vi frem i samme øjeblik, jeg blev kaldt ind. FEDT - ingen ventetid! Aaaah - blæren fik jeg dog lov til at tømme først. 

For det andet - blev jeg vist ind - ikke til overchefen - men til en bette pige, der nok engang med tiden fylder 20!!!! Hun var rigtig sød, bevar os, men nu HAR jeg jo altså tandlægeskræk, så da hun havde udspurgt efter nøje fastlagt skema og undersøgt mine orale dele, og hun sammen med sin supervisor havde fundet ud af, at det nok ville være en rigtig god ide, hvis jeg fik taget en biopsi - (B I O P S I - som i "vi skærer et stykke ud af din mund") , var det ligesom min falsk oppustede kækhed forduftede en smule. Uvist af hvilken grund fik jeg både hedetur og koldsved, på eeeen gang, samtidig med der sneg sig en høj fugtighedsprocent ud i mine øjenkroge. Den søde unge pige spurgte med passende bekymrethed, om jeg var OK. Til det kunne jeg kun nikke benægtende. Jeg pippede lidt om, at jeg nok lider en SMULE af tandlægeskræk. Hun foreslog så, meget fornuftigt, at jeg skulle prøve at trække vejret!!!! Genial ide - på den anden side,- hvis jeg var besvimet f.eks. p.g.a. iltmangel, ville de måske have ladet mig gå. Nu stod hun med en 2 meter lang injektionssprøjte og sagde, at jeg godt kunne nå, at sige nej tak. Og TRO MIG, var der noget jeg havde lyst til, var det at smække stængerne på nakken og ile væk derfra. Men spørg lige, hvem der blev siddende med åben mund og manglende polypper. Indsmurt i tryllecreme og med en nål på størrelse med............... stukket ind i min stakkels kind - indefra. Kun millimeter fra krampegråd ( sådan føltes det i hvert tilfælde). Så var det overstået. Efter nogle minutter begyndte bedøvelsen at virke og i de minutter så jeg som i et drømmesyne, hvordan de ville klippe, klistre og brodere i min stakkels slimhinde - og sådan blev det også. Da de efter en evighed ( 5 - 10 minutter) var færdige, tog de operationsstykket væk fra mit yndige lille ansigt, med det resultat, at jeg kiggede lige ind i en lang blodig plastslange, der just var trukket ud af mit spiseorgan.  Så tog jeg diskret det grønne klæde og trak hen over mine små yndige øjne igen, og sagde at det måtte de gerne vente med at fjerne, til slangen var væk fra mit synsfelt.  For pokker, de må synes jeg var/er en KYLLING!!!! 

Efter lidt snak om mundskyld og piller og efterbehandling ( læs: fjernelse af tråd ved hjælp af en saks i min mund) var der tid til at køre mod Brande. Smertestillende piller takkede jeg nej til, for det har jeg hjemme i rå mængder. Nu havde jeg jo så ikke lige kalkuleret med at bedøvelsen  forsvandt inden vi havde været i Ikea og var nået hjem til Brande! Føj for en kvart gris, hvor dumt. NASH NASH.

Nu venter jeg så spændt en uge på svar på mundklippet. "Ligner det russiske rubler" kan man åbenbart ikke behandle, det kommer og går. Altså var det måske ikke nødvendigt, at klippe i min mund, når man alligevel ikke kan gøre noget ved det - men nu er Tandlægeskolen jo en uddannelsesinstitution, som skal have noget materiale at arbejde med. Som min søde mand sagde: "Du har jo alligevel besluttet dig for at skænke din krop til lægevidenskaben". Jeps, det har jeg - men jeg havde nu tænkt, at de først skulle have lov til bruge den, NÅR jeg er død!!!!!!

PS. Af gode grunde fik jeg ikke lige taget et billede af mig selv, mens jeg lå i tandlægestolen!!!

Nu gruer jeg så for næste uge, når jeg skal ned til min egen tandlæge og have fjernet sting. Heldigvis ved hun, jeg er livsens ræd, så hun snakker beroligende og smører min store kæft ind i tryllecreme, og inden jeg ved af det, har hun garanteret fjernet tråden med et snuptag, uden jeg mærker en skid. Det GØR nemlig ikke så ondt at gå til tandlæge - men det er tanken der tæller!