Må man kysse en ged

Når man letter røven.......

Som regel får man jo en god oplevelse, når man tager sig sammen og letter røven fra den magelige søndagssofa. Og det var netop hvad der skete i dag, da jeg trods mange ret dårlige undskyldninger, såsom "måske bli´r det regn", "måske er det koldt", "Åh, jeg er TRÆT", "jeg burde også pakke lidt til Fanøturen" osv. tog mig sammen for at besøge det landsdækkende "Åbent Landbrug".  Heldigvis nåede jeg også frelst at tænke, at når Axel -vores gode ven gennem 100 år, - kunne trodse både vejrguder og mange andre forhindringer, og stable et event på benene, kunne jeg også hoppe i Ilse Jacobsens de små sorte ( ja, så fik jeg da lige nævnt de eneste mærkevarer, jeg ejer),  og smække noget lunt hjemmestrik om dobbelthagerne og komme af sted.

3 generationer + et hold gode venner kravlede altså trods stive lemmer, og lettere træthed ind i Zafiraen og daffede ud i de omkringliggende kartoffelrækker ( læs: kålmarker.)

Åbent landbrug 2013 002.JPG

Det første vi mødte, var en info-stand hvor Axels ældste ( så vidt vi ved :)) datter,  Gry havde taget føringen og delte quiz-spørgsmål og klistermærker til børn og barnlige sjæle. Da Zofie havde fået et på, skulle mormor selvfølgelig også have et. Gad vide om jeg når at få det slidt af inden, jeg skal møde ind på Apoteket i morgen tidligt!!!! Hvis ikke, må jeg jo gå rundt og LOVE ØKO hele dagen! SMILER..............

Åbent landbrug 2013 005.JPG

Det var et imponerende syn der derefter mødte os. Et hav af mennesker, som i sandhed havde lettet røven trods truende mørke skyer, stod i og omkring en masse hvide teltboder, der præsenterede varer fra Axel Månssons Gartneri.

Åbent landbrug 2013 008.JPG

Der var fine høns - indrømmet - en del flottere end de 80.000 hønseavleren har gående ovre i pilehegnet. Dem kunne Zofie godt lide, så dem var vi forbi mange gange - de stod i øvrigt også lige ved siden af boden, hvor der blev bagt pandekager!

Åbent landbrug 2013 007.JPG

Flere steder var der kreativt stablet halmballer op, som podier for smukke, smukke økologiske grøntsager. Inde i den grå hal bag ved den hvide port i baggrunden, var der lavet biograf og der blev uddelt gratis popkorn. Det var ikke Desperate Housewifes, der var på dagens program, der imod kørte 3 fladskærme med små produktionsvideoer, så man kunne få et godt indtryk af, hvor stort et firma Axel og hans dygtige folk har formået at stable på benene.

Åbent landbrug 2013 010.JPG

Axels anden søde datter Mai, havde fornuftigt valgt at arbejde i det varmeste telt, nemlig der hvor man kunne købe grillet kylling, pølser og salat. De havde svedt tran lige inden vi kom - for der havde været 900 gæster allerede i formiddags, og mange af dem ville selvfølgelig gerne have lidt at spise til frokost.  

Åbent landbrug 2013 011.JPG

Axel selv tog situationen med knusende ro, og havde tid til en øl sammen med os. Det handler jo om, at få uddelegeret arbejdet til andre!!!! :) Man kunne se, han nød dagen. Og det vil jeg sige, Axel - du har faneme gjort det godt!  Ikke så meget pis med dig. Du får en ide, og så handler du på det, og resultatet kunne vi se i dag. STORT - på alle måder!

Åbent landbrug 2013 015.JPG

Zofie og mormor får også lidt til maven. Flotte grøntsags-dekorationer på bordene

Åbent landbrug 2013 019.JPG

Så var vi selvfølgelig også på "markandring" - det vil sige vi blev kørt rundt på ladet af en New Hollænder - og så de flotte kål, selleri og salatmarker. Indimellem holdt dyret stille, og så sprang guiden af og høstede kål, forklarede, - høstede selleri og gav smagsprøver. En smule køligt, men med et barnebarn på skødet holdt jeg a lårbasserne lune :)

 

Åbent landbrug 2013 022.JPG

Snorlige rækker af salter og kål. Det hele er systematiseret, så man kan følge varen fra jord til bord. Imponerende! 

Åbent landbrug 2013 017.JPG

3 generationer venter på markrundturen! 

Åbent landbrug 2013 028.JPG

TROEDE jeg lige, at vi var på vej hjem efter 4 timer i den jyske muld - men NEJ!!! Vi havde endnu ikke fået analyseret maskinparken!!!!! Det tog en rum tid. Men vi kvindelige deltagere i eventen, gav os til at sparke dæk!!! Det er noget vi har tillært os i dagens anledning!  Man er vel flexibel og kan indordne sig under forholdene.

Åbent landbrug 2013 023.JPG

Gad vide, hvorfor jeg ikke er blevet traktorfører?  Jeg klæder da enhver traktor - og Zofie, syntes det var herrefedt at komme lidt til vejrs. 

Åbent landbrug 2013 029.JPG

TAK til Axel Månsson og hans crew. TAK for en rigtig udbytterig dag!

vinholdet 2013 blichersvej 035.JPG

Dejligt når nogen formår at stå på hovedet for andre - og det gør Axel!  :)