Må man kysse en ged

Når heldet er ude....... og guderne kigger med!

Sidste år i forbindelse med STRIKKEFESTIVAL I BRANDE, fik jeg jo den aldeles farvestrålende ide - syntes jeg da selv..dengang - at vi skulle strikke verdens længste slange. I mine mere optimistiske øjeblikke forestillede jeg mig en slange på 100 meter - strikket i fællesskab af gamle som unge, og os midt imellem, men Dina og Ilse mente, vi nemt kunne slå Brande Tæppet, som var 275 meter. Det mente jeg var totalt urealistisk, men de fik ret, gjorde de. Dyret voksede stille og roligt ved flittigere strikkers brug til hele 293 meter.  

Leftie sjal 049.JPG

I flere måneder har jeg haft et logistikproblem, som i dag blev løst på herligste måde. Med en printkopi i hånden kørte jeg lidt rundt i byen, og efter et forgæves besøg i Brandehallen - tænkte jeg, at jeg måske kunne få Journalisten på Vejle Amts Folkeblad til at skrive lidt om problemet, i håb om at der i avisens læserskare ville dukke en person op, som kan hjælpe os ud af opbevaringsproblemet. Da han havde set billedet og skrevet et par få notater ned, siger han pludselig. "Vi har lige fået afbud fra den person, der skal udstille i vores vindue de næste 3 måneder. Skal vi ikke bare udstille den her". Og det er da det, vi skal!!!!

Ih hvor jeg da liiiiiiiiiige følte mig tilsmilet af guderne i det øjeblik. Nu har jeg 3 måneder mere til at finde en løsning. Søren Slange ER og bliver for SJOV til bare at sætte en tændstik til - og han er for STOR til "lille brændbart" 

Er der en af jer, der har en løsning på Søren Slange, så sig endelig til :)!!!!  I min sorte øjeblikke er jeg ikke helt så sikker på, at den ide jeg fik dengang, nu egentlig også var SÅ god. Havde jeg vist, hvor meget hovedbrud, den ville give undervejs - ja, så var jeg ALDRIG gået i krig med det reptilprojekt. GODT man ikke altid på forhånd ved, hvordan tingene ender!

Hvis du vil se mangle flere dejlige billeder kan du klikke ind på www.brandestrik.com og se mere.