Må man kysse en ged

Glad i låget....PLASTIKlåget

Tubberware 009.JPG

Der er bare nogle ting mit liv er for kort til, og en af de ting er Tubberware demonstrationer. Men nu er der så bare lige det, at en af mine søde unge kollegaer er blevet demonstrant af ovennævnte produkt - og så skulle da pokker stå i, at man ikke skulle kunne fornøje sig en enkelt aften med lidt plastik i kække farver, gode kolleger en del pizzaer og noget hjemmelavet is!

Jeg er i den grad opvokset med farveløse Tupperware-genstande - af en hver art - med let fedtede plastiklåg. På et tidspunkt i 70´erne kom der dog i den grad spræl på  kulørerne. Nu kunne man få de små djævle i både lysegul, lyserød og lyseblå - mens lågene forblev i ugennemsigtig mælkehvid GRIM plastik. Jeg er aldrig besvimet af benovelse over denne opfindelse - den var både grim og dyr! Og det er den vel stadig - bare lidt mere kulørt. (UNDSKYLD Heidi) Det gjorde min mor dog. Og hun deltog i utallige demoer og køkkenskabene var fyldt til kanten af bøtter i alle mulige og umulige størrelser. Og for at forsvare endnu et GODT KØB, var mor selvfølgelig nødt til at forære sin plastiksamling af ældre dato væk, så far ikke skulle opdage det gode køb!

Derfor har jeg gennem tiden været modtager af millioner af bøtter fra min strukturerede og ordentlige mor, men af en eller anden måde er lågene altid forsvundet ( via LÅG-monstret ven med SOKKE-monstret), og hvad skal man med en bøtte uden låg? - Så i ny og næ har jeg i nattens mulm og mørke også ladet dem sive ned i småt brændbart, når ingen lige så det. Til gengæld - indrømmet - har der altid været meget mere orden i mors køleskab end i mit - ja, ordet orden er ikke eksisterende i min køleskabsordbog!!!!! Mit køleskab ligner vel mest noget fra et Vietnamesisk gadekøkken!!!

Tubberware 007.JPG

Plastiklåg eller ej - så er dælme længe siden jeg har grinet så meget, som jeg gjorde i aftes. Den rette blanding af træthed, vin og snak lige under bæltestedet fungerede som en humørbooster af den voldsomme slags. En af kollegaerne måtte flere gange forlade selskabet pga grineanfald med deraf følgende krampegråd. Jeg vil sige demonstranten Heidi tog det pænt - men hun kender os jo, og var syg og på piller.

Jeg har i rigtig mange år af mit arbejdsliv arbejdet som selvstændig herhjemme, det var gode år....MEN hvor jeg altså nyder mine dejlige arbejdskammerater. De har lige så dårlig humor som mig ( nogle af dem!!!) - så jeg var bare SÅ glad i låget, da jeg træt væltede omkuld i aftes.

 

Plastiklåg eller ej - ja, gæt så lige, HVEM der kom til at købe op til flere Tubberwareprodukter.

Tubberware 008.JPG