Må man kysse en ged

En tur på Memory Lane.......

Denne weekend var årets "Bjerreborg-weekend" - om end det ikke længere er "Bjerreborg" i Vestjylland vi mødes på. Vi er 7 hold venner der i mange år - i rigtig mange år - har været samlet i en efterårsweekend og hygget os gevaldigt sammen.

De første 100 år mødtes vi med alle vore unger og husdyr i Bjerreborg-lejren. Vi drak rødvin, hjemmelavet hvidvin og tonsvis af bajere. Legede med alle ungerne, som var jævnaldrende, jagtede den farlige "klit-boss" i aftenmørket, så ungerne hvinede af skræk. Vi legede lege - børn som voksne. Gik lange ture i naturen. Vi lavede mad på skift og jeg husker det, som om, der aldrig var 2 minutters afslapning. Men IH, hvor vi altid har elsket disse ture - og ungerne husker dem også, som et gode fra deres barndom.

Men pludselig var de teenagere, og det umiddelbare tog slut. De blev generte og holdt sig inde på 4 sengs stuerne og begyndte vist at kede sig lidt. Deres forældre blev enormt piiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiinlige, når de drak sig fulde og stadig insisterede på at lege åndsvage lege!!! I løbet af nogle år faldt de store fra, og lige pludselig var vi kun 14 "gamle hoveder" tilbage. Det betød at det store dejlige - lidt primitive - sted lige pludselig ikke var helt så hyggeligt mere. En ny æra begyndte.

Knebel 2013 019.JPG

Med årene er kravene til komfort steget. I begyndelsen efter Bjerreborg lejede vi 2 sommerhuse og zappede mellem dem, så blev det til store sommerhuse med flere badeværelser og nu sidder vi i poolhus MED rengøring. Vi har også lejet "kongelige historiske lokaler" - vi har boet ved Tranekær Slot, Valdemar Slot og en Herregård ved Kerteminde.

Knebel 2013 046.JPG

Maden har også ændret sig en smule. Fra lejrskolekost til lidt a la gourmet. Aase er her i gang med at færdiggøre sin spændende kage i det dejlige køkken-alrum i Knebel, som vi havde valgt i år.

Knebel 2013 057.JPG

Min dessert, synes jeg selv - i al beskedenhed - blev ret vellykket - bistået af Aase lækre kage :)

 

Knebel 2013 064.JPG

Ove syntes åbenbart det samme, for han spiste - med stor koncentration - de 3 ekstra portioner, jeg havde lavet!!!! :)

Knebel 2013 061.JPG

Trods ydre komfortable forandringer, er der dog én tinge, der ikke har forandret sig. Nemlig lysten til at være sammen og tage en god diskussion eller 2 over et par flasker vin eller 7.

I år var emnet, om vi ikke snart har et eller andet jubilæum? Diskussionen bølgede som sædvanlig højt og længe - over adskillige flasker god vin - hen over årene 1978-79-80 uden at vi dog kom til et endeligt resultat.

Vi var dog alle enige om at det første år, vi var samlet, var på Hotel Kongen af Danmark på Fanø. Vi var faktisk det sidste hold, der var indkvarteret på hotellet inden Tvind overtog etablissementet. Men HUSKE eksakt hvilket år det var, det kunne vi ski ikke!

En af de kvindelige quinder var dog stålsat i sin tro på, at det var efteråret 1979. Det var vi dog 2 der på det kraftigste afviste, for det ville betyde, at vi havde ladet vore ammebørn på 7 måneder blive hjemme. Og SÅ onde kunne vi vel ikke have været?? Men vores gode veninde var stædig og påstod, at hendes datter var blevet fabrikeret på den tur - og den var ligesom lidt svær at give igen på - og da hun så tog så feje midler som Google i brug - ja, så måtte vi jo overgive os :( !!!!!!

TÆNK det helt utænkelige - at forlade sit ammebarn hjemme og tage på weekend med overnatning. FY HA - den var vist ikke gået nu om stunder!!!  På den anden side, jeg ammede mine 2 unger 4 år i træk, så det kan da godt være man var blevet lidt "langpattet", hvis man ikke havde sneget sig hjemmefra en gang imellem!!!!

Knebel 2013 004.JPG

Jubilæet... Ja, det er jo så næste år. 35 år med de samme venner - det er nu ikke så ringe endda. Jo, vi er alle blevet lidt grå i toppen, lidt løsere i flæsket og går måske en smule tidligere i seng. Men ønsket om at hygge os sammen og dele årets begivenheder er der stadig. Jeg kan godt blive lidt varm om hjertet over at tænke, at jeg har så mange livsvidner og gode venner i mit liv. Det er ikke en selvfølgelighed og man må til stadighed arbejde for sagen.

Mit bidrag i år var et lille powerpointshow, hvor jeg havde samlet "uheldige" billeder fra de sidste mange ture vi har været på. Der blev grinet så tårerne flød og lukkemusklerne stod åbne. TAK KÆRE VENNER  for en herlig weekend!