Må man kysse en ged

Digt en mos......

Egentlig er jeg grundlæggende T R Æ T, fordi jeg aldrig får en ordentlig nattesøvn. Har gennem 7 -8 år kun sovet 2 timer i træk, før jeg enten får en hedetur eller skal på toilet, og derfor er det fristende at smide sig på sofaen, når man kommer hjem fra en travl dag på Apoteket. Det gjorde jeg såmænd også i dag - efter først at have været en tur i Kvickly, fordi jeg manglede æblekage rasp og fløde.

 

Men efter en time på sofaen tog jeg mig sammen, og gik i krig med at koge æblemos. Heldigvis ÆLSKER Per at skrælle æbler ( tror jeg nok -for vi har år efter år, fryseren fyldt op af æbler. Dejlige Belle de Boskop æbler, som jeg synes, er de suverænt bedste æbler til æblegrød.

æblemos 002.JPG

Jeg har lige nu et flip med ingefær og lime, så det blev selvfølgelig tilsat æblerne og før SØREN, hvor smager det altså godt. I morgen skal æblekagen så bygges færdig. Jeg smagte noget super godt (forbudt) hos min dejlige veninde Inger, for nyligt. Hun tog en pose æblekagerasp og ristede det i smør på panden, og det smager bare SÅ forbudt, at det skal prøves i morgen. Og ja, så skal der selvfølgelig og smides godt med flødeskum på.

Og HVEM skal så spise denne dejlige æblekage. JO, det skal Onkel Ole og hans crew!! I dag og i morgen og på søndag er det nemlig flyttedag for OLES AUTO. Han flytter hele menageriet til Brandlundvej ved siden af Falck. Brødrene Nielsen og Erik har knoklet i flere uger med at male og flytte, og jeg tror alle, og ikke mindst OLE glæder sig til, at det er overstået.

Jeg tror nu også, at jeg laver en lille portion til os selv, har kogt rigelig med mos!

æblemos 004.JPG

Jeg ÆLSKER grej - GODT GREJ - vel at mærke. Så derfor blev jeg også nødt til at købe dette rivejern, da jeg så den i Alsace i efterårsferien. Sådan en fætter har jeg ikke set før. For en god 100 kr. seddel blev jeg den lykkelige ejer af dette stykke værktøj.

æblemos 005.JPG

For det første er den SUPER skarp at rive på - fjernede sidste weekend overhuden på min tommeltot!!!! - og så er der en let aftagelig opsamlingsbeholder, og for det andet kan hele lortet kan gå i opvaskeren!

Nu vil jeg gå ind og hækle lidt, mens kyllingen i ovnen steger færdig. Og er der dømt WEEK-END - og jeg vil bare slappe af med god samvittighed, og måske smække en nisse eller 2 op!

 

God weekend til jer alle.