Må man kysse en ged

Læg en klat og træk en streg.......

3 timers malekursus lyder ikke af særlig meget, MEEEEN......................

sommer hos helle.jpg

Det handler ikke om at lave en ny Rembrandt eller Monet, derimod handler det om at gøre noget sammen med andre. Fordybe sig, lege og udfordre sig selv!

Helle hos helle.jpg

Efter en lille kort introduktion til farvelære kastede vi 5 "kursister" os ud i maleriets glæder, ude hos Helle Madsen http://boligsjael.blogspot.dk/ somjo har de perfekte kreative rammer for en lille "malekomsammen".

helle.jpg

Helle selv kastede sig ud i hønseverdenen, og det var faktisk sjovt at se, HVOR forskelligt og hvor meget vi fik malet. Koncentrationen var fuldstændig og dyb, meeeen.....

maibritt hos helle.jpg

liiiiiige pludselig, gik vi sukkerkolde, og SÅ måtte der kage på bordet! Helle havde lavet en super lækker krydderkage, som gled ned, hjulpet godt på vej med flødeskum og lidt frugt for at gøre den sund - og SÅ var vi klar til at lægge et par klatter og streger mere.

msbilleder hos helle.jpg

SElv blev jeg ret selvfed over de små farverige billeder jeg fik lavet ( her ses det endnu ikke færdige resultat). Jeg er aldrig helt kommet i gang med at male. Har prøvet nogle gange i løbet af mit kreative liv, uden at det helt er lykkedes. Udstyret har jeg købt FLERE gange, man skal jo nødig gå ned på udstyr. Men det er altid endt ud med akvarel eller "vådt i vådt". Og med det storhedsvanvid og troen på egne kreative evner, jeg har, har jeg altid kastet mig ud i STORE billeder, som jeg så aldrig har fået færdig, fordi jeg syntes det blev GRIMT. Her var fidusen. Små 10X10 cm billeder, der var nemme at overskue og gøre færdige for en utålmodig sjæl.

billeder HM.jpg

Tiden gik ALT for hurtigt og pludselig var det tid til at pakke sammen. Jeg kunne nu godt have fedtet noget længere med min lille neglepensel, men måske var det godt nok, at det blev "gå-hjem-tid", for tit bliver man så grebet af sin kunnen, at man overgør tingene. Nu skal jeg så til at overveje, OM de små farveklatter skal op og hænge? Vi får se!!!! Men TAK til alle I søde malerklatter, håber vi gør det om en anden gang :)