Må man kysse en ged

Kenya, soon I come!!!!!...................

Når mørket sænker sig og blæsten rusker i træerne, så glæder jeg mig til næste tur ned på kioo lulu. Det perleværksted jeg har startet i Nakuru i Kenya.

afrikaglas 004.JPG

Snart er det ikke nok at drømme - for billetterne til næste arbejdsbesøg er bestilt. Købte dem billigt for 2 måneder siden, da de var helt nede i 4400 tur/retur. Gjorde en god handel, da de ofte koster rundt 7000 kr. Lidt surt var det derfor at opdage, at priserne er faldet yderligere - faktisk helt ned til 3500 kr. Pyha. Det er helt sikkert bombeangrebet i Nairobi, der har skræmt tursiterne væk. Vi bestilte vore billetter inden, og havde vi ikke gjort det, ved jeg da heller ikke, om jeg havde valgt at blive hjemme. Meeeen, det er jo det personerne bag terroren  vil, så selvfølgelig skal vi afsted. Det kan ikke betale sig at græde over spildt mælk, meeeen jeg kunne jo have købt meget glas for de penge. Faktisk kunne jeg have købt halvdelen af de glasstænger, der ses på billedet.

afrikaglas 011.JPG

Sådan så det ud uden for vinduerne, da jeg sidst pakkede glas - og lige om lidt skal jeg bestille mere glas til kioo lulu ( som betyder glas perle). Jeg har stadig lidt penge tilbage på perlekontoen omend det svinder. Søde glasperle magere fra Norge har doneret penge til glas.

afrikaglas 007.JPG

Fantastiske Lise Nilsen fra Norge laver hvert år en indsamling blandt sine FB perlevenner, sidste år til fordel for kioo lulu - og det er jeg og "mine kvinder" fra projektet meget taknemmelige for. Der ud over havde hun bestilt glas i England. Så da jeg modtog det glas, jeg havde bestilt var der ekstra pakker fra Lise med. DET ER ALTSÅ EN KVINDE, DER GØR NOGET FOR ANDRE. TAK LISE :)

IMG_0715.JPG

Til februar tager jeg sammen med Per - og måske en perleveninde - tilbage til værkstedet og lærer dem nye færdigheder, så de kan fortsætte med at tjene en lille løn. Det er faktisk ikke så ringe endda.

Hvis du har lyst til at læse mere om projektet kan du gå ind på www.kioolulu.org og på min egen hjemmeside www.frusommer.dk

Jeg modtager også gerne beløb til materialer til kvindernes fortsatte smykkeproduktion. Hver en krone går ubeskåret til projektet. Jeg afholder selv alle rejse og opholdsudgifter.