Må man kysse en ged

ALL IN med 4. klasse på Uhre skole

Hvis man tror at børn i dag er ligeglade med andre end dem selv, kan man godt tro om igen!

Uhre skole 032.JPG

Det var en forventningsfuld 4. klasse der ventede mig på Uhre Friskole i formiddag. De har besluttet sig for at lave entreprenør-arbejde omkring Ilses BOGPROJEKT og mit PERLEPROJEKT - begge projekter vi har startet i Kenya.

Uhre skole 006.JPG

Jeg var ude og fortælle om mit perleprojekt www.kioolulu.org på skolen i dag. Jeg startede for 2 år siden et glasperleprojekt på et kvindekrisecenter i Nakuru/Kenya og har været dernede 2 gange. Jeg skal derned igen i februar og følge op på tingene. Derfor er det jo herligt at kunne indgå et samarbejde med Uhre Friskole, som vil være med til at samle ind til børnene på børnehjemmet på New Life Africa International

http://newlife-africa.org.linux5.unoeuro-server.com/6.html?&L=0

Det var en flok dejlige, nysgerrige unger der modtog mig, og interesserede kiggede på perler, 130 billeder på overhead og stille en masse relevante spørgsmål.

 

Uhre skole 009.JPG

Jeg kunne høre, at de allerede havde suget en masse viden til sig fra Ilses foredrag i mandags, selv om de først startede på projektet i mandags. Nu skal de så til at træffe beslutninger om, hvad de vil fabrikere med salg for øje. De var meget interesserede i at se billederne af børn på deres egen alder i Afrika, og jeg tror nok, de selv følte, at de er lidt forkælede i forhold til børnene på børnehjemmet, selv om de rent faktisk har det rigtig godt, efter Afrikanske tilstande.

Ungerne skal på ingen måde føle skyld over at have det så godt, men jeg synes, det er ret fint, at de tænker lidt over, at det ikke er en selvfølgelighed, at man har det så materielt godt som vi har det her i DK.

Jeg glæder mig til at se, hvad de får lyst til at lave for at skaffe penge, og jeg vil selvfølgelig hjælpe dem så godt som muligt. Og håber så igen, at der er mange mennesker, der får lyst til at støtte klassens projekter, så de kan samle en masse penge ind. Jeg har sagt, at jeg synes, DE skal bestemme, hvad pengene skal bruges til. Ikke nødvendigvis mit projekt, men noget der måske kan glæde børnene på børnehjemmet. Måske kan de også via mails opretholde en kontakt med nogle af børnene på børnehjemmet, og derved lære en masse engelsk, og få et indblik i det at være barn i Kenya og barn på børnehjem.

Jeg kan også mærke på de 2 lærer Bente og Marianne, at de også brænder for sagen. Der er i det hele taget den dejlig "ånd" på Uhre Friskole :)